New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Kollega søges til arbejde med arbejdsmiljø, klagesager og patienttilfredshed i Psykiatrien Vest, Slagelse

Region Sjælland



Psykiatrien Vest søger en ny kollega til at håndtere nøgleområderne vedr. patienttilfredshed og arbejdsmiljø i vores stab, der er en del af det samlede team i en moderne psykiatriorganisation med høje ambitioner om faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb.

Som sagsbehandler på områderne vil du få:

  • Et attraktivt job i en veldrevet organisation, hvor du er forankret i stabens kvalitetsteam.
  • Mulighed for at være nøgleperson i opgaverne med at fastholde og forbedre et godt og sikkert arbejdsmiljø i vores ambulante- og sengepsykiatri samt arbejde med patienttilfredshed og håndtering af klagesager.
  • Tæt samarbejde med ledelsen, oversygeplejersker og ledende overlæger indenfor områderne.

Vores organisation
Staben i Psykiatrien Vest består af to teams, drift og kvalitet, som tager sig af hele den administrative understøttelse samt det kliniske udviklings- og forbedringsarbejde af Psykiatrien Vest. Derudover udøver Staben ledelsesstøtte til organisationens tredelte afdelingsledelse – sygeplejefaglig, lægefaglig og psykologfaglig.

Stillingen er ledig fra d. 1. januar 2025 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi søger en kollega, der har interesse for at arbejde både praktisk og strategisk med hele arbejdsmiljøområdet og samtidig interesserer sig for behandling af klagesager og patienttilfredshed. I Vest arbejder vi fokuseret på at nedbringe antallet af arbejdsulykker og du vil være en central del af denne indsats. Det er en stor fordel i stillingen, at du kan lide at arbejde dialogbaseret og i stillingen ligger også varetagelsen af sekretærfunktionen for vores leder-medarbejder-udvalg.

Din hverdag som en del af staben i Psykiatrien Vest
I stillingen vil du have et tæt samarbejde med mange samarbejdspartnere i og uden for organisationen. Du vil referere til stabslederen og på daglig basis vil du arbejde sammen med ledelsen, oversygeplejersker i sengeafsnit og ambulante enheder såvel som nøglepersoner i Psykiatriledelsen stab. Du vil være en del af den samlede gruppe af arbejdsmiljøkoordinatorer i psykiatrien i Region Sjælland samt deltage i diverse relevante netværk indenfor håndtering af klagesager og patienttilfredshed. Derudover vil du være tovholder på grupperne af arbejdsmiljørepræsentanter i vores senge- og ambulante enheder. I behandling af klagesager vil du have et tæt samarbejde med klager og pårørende samt ledelsen og involverede sundhedsfaglige medarbejdere og ligeledes deltage i dialogmøderne.

Psykiatrien Vest er et forbedringssygehus og vi arbejder intensivt med kvaliteten af vores behandling. Vi har et godt og sundt arbejdsmiljø i staben og vi er stolte af det. Vi trives, er effektive og har god energi og humor (synes vi selv!) – og har til stadighed fokus på at vedligeholde det. Vi hjælper hinanden, også på tværs af teams, når der er brug for det og går ikke så meget op i vores titler.

Du vil få:

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med den øvrige Stab
  • Sparring med Afdelingsledelsen og afsnitsledelserne i analyser af arbejdsskader og identificering af indsatser
  • Mulighed for at arbejde dialogbaseret med diverse henvendelser fra patienter og pårørende og i klagesager
  • Engagerede, dygtige og hjælpsomme kollegaer med forskellige faglige baggrunde
  • Et on-boardingprogram med fokus på en målrettet indsats for nye medarbejdere

Dine primære arbejdsopgaver vil være af forskellig art indenfor områderne:

  • Behandling af arbejdsmiljøskader
  • Analyse af særlige arbejdsulykker med fravær
  • Dialog med patienter og pårørende i klagesager
  • Behandling af klagesager, journaltræk og kommunikation med relevante styrelser
  • Sekretariatsfunktion for leder-medarbejder-udvalget
  • Evt. undervisning på uddannelsen af nøglepersoner for BAPS, børn af psykisk syge

Vores forventninger til dig
Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os du kan have en af nedenstående uddannelsesmæssige baggrunde:

  • Socialrådgiver
  • Kandidatuddannelse, evt. med juridisk baggrund
  • Anden relevant uddannelsesmæssig baggrund

Erfaringer med

  • Sundhedsområdet og gerne erfaring fra psykiatrien
  • Arbejdsmiljøområdet eller interesse i området
  • Dialogbaseret arbejde og metode
  • Skriftlig sagsfremstilling i det offentlige
  • Analytisk arbejde og fremstilling af resultater
  • Gerne kendskab til Sundhedsplatformen, men ikke et krav

Personlige evner

  • Struktureret og selvstændig i opgaveløsningen
  • Forståelse for politisk styrede organisationer
  • Engageret tilgang til opgaverne og organisationen
  • Er dygtig til mundtlig og skriftlig formidling og gerne erfaring med at undervise/formidle
  • Gode samarbejdsevner
  • Kan bevare overblikket og har interesse i mange forskellige opgaver

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi ønsker at du kan starte 1. januar 2025 eller efter aftale. Vi gør opmærksom på at der ved ansættelse i Psykiatrien indhentes straffeattest (§22) samt reference.

Du kan læse mere om Region Sjælland som arbejdsplads her.

Skal vi arbejde sammen?
Så send din ansøgning, CV og andre relevante bilag via linket, så vi kan lære dig at kende. Ansøgningsfristen er 20. november 2024 og samtaler afholdes mandag d. 25. november 2024.

Vil ud vide mere?
Så er du meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre mere om os og stillingen hos chefsygeplejerske Lotte Helveg eller stabsleder Louise Wrist Sørensen.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Louise Wrist Sørensen

Email
[email protected]

Stilling
Enhedsleder

Telefon
25164975

Navn
Lotte Helveg

Email
[email protected]

Stilling
Chefsygeplejerske

Telefon
93576746

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
038100

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
4. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
20. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2681769//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT