Studentermedhjælper til salgsteamet hos Lantmännen Unibake
Lantmännen Unibake Danmark A/S
Er du en analytisk og struktureret studerende, der brænder for data og salg? Drømmer du om at få praktisk erfaring hos en førende fødevarevirksomhed, hvor kvalitet og bæredygtighed er i fokus? Så har vi en spændende mulighed for dig!
Hos Lantmännen Unibake er vi stolte af vores stærke brands Hatting og Schulstad Bakery Solutions, som du sikkert allerede kender fra dagligvarebutikkernes frysediske eller fra dit seneste cafébesøg. Vi er markedsledende inden for Foodservice i Danmark, og vores produkter er kendt for deres høje kvalitet og gode smag.
Mere om jobbet
Vi søger en engageret studentermedhjælper til vores salgsteam i Horsens. I denne rolle vil du bidrage til vores data- og analysearbejde, hvilket er afgørende for vores salgsstrategier og beslutningsprocesser. Du vil arbejde tæt sammen med vores erfarne team og få mulighed for at udvikle dine analytiske færdigheder i praksis.
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
- Dataudtræk og bearbejdning af data til PowerBI
- Analyser af salgs- og markedsdata på både detail og foodservice
- Udarbejdelse af præsentationer til både interne og eksterne formål
- Tastning af kampagner i vores ERP-system
- Udarbejdelse af kundeaftaler
- Diverse ad hoc-opgaver herunder support til distriktschefer, opgaver i CRM, PowerBI mv.
Hvem er du?
Vi søger en studerende, der:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse f.eks. HA eller Cand.Merc. og har minimum 1½ år tilbage af din uddannelse
- Har stærke analytiske evner og erfaring med datahåndtering
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at arbejde selvstændigt
- Har gode kommunikationsevner og kan udarbejde præsentationer i PowerPoint
Vi tilbyder
Vi tilbyder en fleksibel og lærerig stilling, hvor du kan tilpasse arbejdstiderne til dit studie. Vi forestiller os at du arbejder ca. 15 timer om ugen – selvfølgelig med fleksibilitet i eksamensperioder.
Du vil blive en del af et engageret og hjælpsomt team, der altid står klar med sparring og støtte. Hos os får du mulighed for at arbejde i en virksomhed, der er langt fremme i det digitale kundesamarbejde og har en stærk position i markedet.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Customer & Category Insights Manager, Mads Nejmann-Laursen på mobil 24 44 64 33 eller på mail [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: