New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Group Communications

DLG a.m.b.a.



Studentermedhjælper til Group Communications

Er kommunikation, sociale medier og content creation lige dig? Og vil du være med til at udvikle og vedligeholde indhold på interne og eksterne kanaler i en af Danmarks største virksomheder? Så er det dig, vi leder efter!

DLG Group er en moderne, international koncern med over 7.000 medarbejdere, der dagligt arbejder for at sikre, at mennesker over hele verden får mad på bordet, varme i hjemmet, energi til bilen, strøm i stikkontakten og et tag over hovedet.

Du bliver en del af et strategisk tænkende og kreativt udførende team, Group Communications. Vi agerer som rådgivere og sparringspartnere for kolleger på tværs af organisationen og leverer kommunikation, der understøtter virksomhedens strategiske mål og værdier.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling af indhold til vores interne platforme
  • Produktion af content til vores sociale medier (Facebook, Instagram og LinkedIn) – både tekst, billeder og videoer
  • Bidrage til driften af vores SoMe-kanaler, inkl. publicering af opslag, monitorering og besvarelse af kommentarer
  • Mindre administrative opgaver, som bidrager til at holde vores kommunikation kørende.

Hvem er du?

  • Du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik, medievidenskab eller lignende. Vi forestiller os, at du enten er på kandidatuddannelsen – eller 7. semester, hvis du læser journalistik.
  • Du har flair for sociale medier og skriver godt både på dansk og engelsk
  • Du er kreativ og kan tænke i billeder og video – måske har du allerede erfaring med foto, video eller grafik
  • Du er en teamplayer, der samtidig kan arbejde selvstændigt og struktureret, og du er nysgerrig og har lyst til at lære mere om kommunikation i en stor virksomhed

Et spændende studiejob, der giver dig relevant erfaring
Vi tilbyder dig et spændende og lærerigt studiejob på ca. 10-15 timer om ugen, hvor du får praktisk erfaring med kommunikation i en international virksomhed. Vi tilrettelægger sammen, hvordan vi kan få det til at fungere optimalt i samspil med dit studie og eksamensperioder. Vi håber på en opstart hurtigst muligt.

Jobbet giver dig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation og sociale medier i et godt socialt miljø med kolleger, der glæder sig til at lære dig at kende.

I vores nybyggede, prisbelønnede domicil i Fredericia får du en unik arbejdsplads i flotte omgivelser, med en god kantineordning og fitnessrum. Vi har en aktiv personaleforening, sportsklub og kunstforening og tilbyder attraktive medarbejderrabatter, bl.a. i vores butikskæde Land og Fritid.

Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationsdirektør Mette Sehested på [email protected] / tlf. 26 77 27 67.

Afdeling: Ballesvej 2, Fredericia

Lokation: Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DLG a.m.b.a.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DLG a.m.b.a.

Vesterballevej 4, 7000 Fredericia

DLG-koncernen er et af Europas største grovvareselskaber og er ejet af de danske landmænd. Fra at være et rent dansk andelsselskab har vi på halvandet årti udviklet os til en international koncern med selskaber i 18 lande. Vi er et andelsselskab med begrænset ansvar og har hjemme på Axelborg i København.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2685752//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT