Studenterprogrammør til frontend-udvikling
CEGO ApS
CEGO søger studenterprogrammør til frontend-udvikling
Drømmer du om et studiejob med en stejl læringskurve, hvor du bliver den dygtigste til dit fag? Er du i gang med en relevant uddannelse såsom datalogi, datamatiker, software eller lignende, og er du en kodestærk udvikler, der har interesse for frontend-udvikling? Så er det måske dig, der skal være CEGOs kommende studenterprogrammør!
Som studenterprogrammør hos CEGO bliver du en del af vores frontend-team på 6 udviklere. Ansvarsområdet er afgrænset til frontend udvikling, hvor du sammen med dine kolleger vil udvikle og optimere vores online casino-platforme Du vil benytte nogle af de nyeste frontend teknologier, hvor softwarearkitektur, kvalitetssikring og performance vægter højt. Det er vigtigt, at du brænder for programmering og udviser stor interesse for at lære nyt. Derudover er du en teamplayer og en god sparringspartner, som fungerer godt i et team med kolleger med samme faglige passion som dig. Du får tilknyttet en personlig mentor, der vil hjælpe dig godt ombord i alt fra opgaver til vores kultur.
Vi udvikler stort set alt in-house, og du vil komme til at arbejde med vores spændende stack af Open Source-sprog og -teknologier. Nuxt, Vue.js, Javascript ES6 og SCSS vil fylde meget i din hverdag. Vi moderniserer løbende vores stack og udviklingsmetodik, så der er rig mulighed for at have indflydelse herpå. For at være en del af et af vores udviklerteam, er det en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af følgende:
- At kode i højniveau sprog
- REST baserede API’er
- Distribuerede systemer - eksempelvis microservice
Personlige kompetencer
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse på minimum 3. semester
- Du kan balancere studie og studiejob, hvor du gerne kan sætte en hel dag om ugen af til at være på kontoret
- Du arbejder struktureret
- Du er ambitiøs på egne og dit teams vegne
- Du er omhyggelig og har sans for detaljerne
- Du trives i dynamiske omgivelser
Reel erhvervserfaring og de dygtigste kolleger i byen
Vi tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater. Derfor arbejder vi hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø, hvor vi arbejder målrettet, men samtidig har det sjovt, da det er afgørende for at skabe de bedste løsninger.
Vi er 130 medarbejdere med en gennemsnitsalder på 36 år, der samles om måltiderne og sociale arrangementer lige fra brætspil til LAN-parties. Vi tror på, at jo bedre vi kender hinanden, des bedre arbejder vi sammen, og vi tager gerne en omgang bordtennis i funroom’et, ligesom ugens faste højdepunkt er hyggen over fredagsbrunchen.
Hos CEGO er vi vilde med studentermedhjælpere. Det er vigtigt for os, at du er en af os og både føler og ved, at du er her på lige fod med vores fastansatte medarbejdere. Vi tilpasser arbejdstiderne til dit studie, og du arbejder typisk 8-10 timer om ugen. Når du er her, bidrager du til vores forretning, har mulighed for at finpudse dine evner og får reel erhvervserfaring, så du kan blive den dygtigste til dit fag.
Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen som studenterprogrammør, men har ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så kontakt vores People & Culture Consultant, Caroline Hansen på [email protected] eller tlf. 23 31 46 86.
Upload dit CV og evt. et par linjer om dig selv til vores rekrutteringssystem via linket hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
CEGO opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: