New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Spændende AC-stilling i center ved DPU/Aarhus Universitet i Emdrup

Aarhus Universitet (AU)



Kan du binde mange tråde sammen? Trives du med en alsidig hverdag med en stor variation af opgaver indenfor ledelsesbetjening, administration, konferencer og netværksopbygning sammen med en flok ildsjæle? Så er du måske vores nye kollega i Nationalt Center for Udvikling af Matematik undervisning (NCUM)?

Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM) har som vision, at alle børn på deres vej fra daginstitution over grundskole til ungdomsuddannelse skal opleve en engagerende, ambitiøs og sammenhængende matematikundervisning. NCUM skaber grundlag for dette ved at udvikle samarbejder om matematikundervisning og formidle forskningsbaserede undervisningsmaterialer til pædagoger i dag- og fritidstilbud og matematiklærere i grundskolen, på erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser.

Vi søger derfor en aktivitetskoordinator, som kan være NCUMs blæksprutte, der binder centrets mange aktiviteter sammen og sikrer høj et højt aktivitetsniveau på et professionelt plan.

Som aktivitetskoordinator i NCUM bliver dine opgaver:

  • Ledelsesbetjeningen af NCUMs centerledelse, styre- og referencegruppe, og den processtyring som er forbundet med NCUMs aktiviteter.
  • Planlægge, organisere og gennemføre konferenceaktiviteter.
  • Udvikle og understøtte omfattende netværksopbygning med NCUMs mange interessenter, herunder professionshøjskoler, universiteter, erhvervsskoler, faglige netværk, etc.
  • Understøtte økonomistyring af centerets budget.
  • Understøtte centerets fundraisings aktiviteter.
  • Forestå øvrige generelle administrative opgaver i centret.

Vi forventer, at du som ansøger har have flere af følgende kvalifikationer:

  • Relevant kandidatuddannelse, gerne hvori administrative og/eller didaktiske, matematiske aspekter indgår.
  • Min. 2 års erfaringer med ledelses- og forskningsbetjening, processtyring, konferenceaktiviteter og netværksopbygning, gerne fra universitetssektoren.
  • Erfaringer med generelle administrative arbejdsopgaver (fx økonomistyring, HR, sekretæropgaver, etc.) og fundraising.
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på dansk og engelsk.
  • Organisatorisk tankegang og velstruktureret arbejdsmetode.

Til gengæld tilbyder vi dig:

  • en selvstændig, alsidig og udfordrende stilling i et ambitiøst forsknings- og uddannelsesmiljø,
  • udviklingsopgaver i tæt samspil med matematikdidaktiske forskere og matematiklærere,
  • personlig karriereudvikling som stærk konsulent med spidskompetence inden for digitale formidlings- og læringsplatforme,
  • et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø.

Du får arbejdsplads tæt på de øvrige medarbejdere i NCUMs ledelse og sekretariat,
nemlig centerleder, vicecenterleder og aktivitetskoordinator. Vi er en lille enhed, der løfter i flok og trækker på en fælles begejstring for sagen: at løfte matematikundervisningen i Danmark.
Ansættelsesperiode og organisatoriske referenceforhold
Stillingen besættes under forudsætning af at det bevillingsmæssige grundlag for 2025-2028 er til stede. Der er tale om en tidsbegrænset stilling, som udløber til udgangen af 2028, hvor bevillingsperioden for NCUM slutter. Stillingen er på 32 timer om ugen, men det afhænger igen af bevillingens størrelse. Du må derfor gerne angive i ansøgningen, hvis du ønsker et lavere ansættelsesgrad end 32 timer.
Leder af dine faglige opgaver vil være centerlederen, og personalelederen vil være
DPUs sekretariatsleder.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Stillingen ønskes besat 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale. Der er ansøgningsfrist den 9. december 2024.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til professor og centerleder
Morten Blomhøj ([email protected], telefon 21 56 07 54).

Om Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning
NCUM er etableret på en grundbevilling fra Børne- og undervisningsministeriet for
perioden 2019 til og med 2024, og søges nu forlænget med en ny periode 2025-2028. Bevillingen er givet til et konsortium bestående af Aalborg Universitet, DPU Aarhus Universitet, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet samt VIA University College. NCUM er forankret ved DPU Aarhus Universitet i Emdrup København, som er den fysiske arbejdsplads for stillingen. Det skal fremhæves, at NCUM samarbejder med alle professionshøjskoler og universiteter med matematikdidaktiske miljøer og med faglige netværk og foreninger inden for matematikundervisning.
NCUM har en veludviklet digital platform, matematikdidaktik.dk. Her kan du finde nærmere oplysninger om NCUM og se eksempler på vores formidling af matematikdidaktisk forskning.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Didaktikuddannelserne, Emdrup/Edu. Theory and Curric., Emdrup

Ansøgningsfrist: 09 December 2024

Placering: København NV Tuborgvej 164

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2690485//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT