New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Team Sikker By i Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Studentermedhjælper til Team Sikker By i Københavns Kommune
Interesserer du dig for tryghed og kriminalitetsforebyggelse? Har du en skarp pen, forståelse for offentlig forvaltning og lyst til en hverdag på Københavns Rådhus? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Team Sikker By.

Stillingen
Da vores nuværende studentermedhjælper skal på barsel fra midten af december, søger vi en barselsvikar til ansættelse fra januar 2025 til september 2025 med mulighed for forlængelse.

Hvem er du?
Du er bachelor- eller kandidatstuderende på en akademisk samfundsvidenskabelig uddannelse (evt. sociologi, antropologi, kriminologi, statskundskab el.lign.) og interesserer dig for tryghedsskabende byudvikling i København. Det er en fordel, hvis du i tidligere studiejobs eller praktikforløb har beskæftiget dig med offentlig forvaltning eller kriminalitetsforebyggelse.

Da størstedelen af opgaverne har en formidlingsmæssig karakter, er det vigtigt, at du er dygtig til skriftlig og mundtlig kommunikation og kan arbejde selvstændigt. Kendskab til arbejde i bl.a. PowerPoint og Excel er nødvendig.

Hvem er vi?
Center for Byudvikling er en del af Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Vi arbejder med byudvikling, trafikplanlægning, boligpolitik, udsatte boligområder, tryghed og kriminalitetsforebyggelse. Centeret består af fem teams, og den ledige stilling er placeret i Team Sikker By.

I Sikker By har vi fokus på at koordinere kommunens kriminalpræventive indsatser, herunder sikre den strategiske udvikling af det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde i Københavns Kommune. Vi koordinerer arbejdet på tværs af kommunens syv forvaltninger og sikrer et tæt samarbejde med Københavns Politi, SSP, boligorganisationer og øvrige aktører på området. Se mere på vores hjemmeside her: Sikker By | Københavns Kommune.

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper vil du få en række opgaver relateret til teamets ansvarsområder, eksempelvis udarbejdelse af den årlige tryghedsundersøgelse og afrapportering af indsatser i Sikker By Budgetpakken, men også løbende projekter, eksempelvis selvstændig udarbejdelse af analyser og desktopstudies til brug i de øvrige medarbejderes arbejde. Du vil derudover være med til at udarbejde svar på borgerhenvendelser, typisk om aktuelle tryghedsudfordringer i kommunen, samt forberedelse af deltagelse i og facilitering af møder og præsentationer, herunder også referatskrivning.

Studentermedhjælpere i Sikker By kommer tæt på vores mange projekter og får kendskab til arbejdet som projektleder og det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde i kommunen.

Hvad får du?
Vi kan tilbyde en alsidig hverdag i smukke omgivelser på Københavns Rådhus, hvor du sammen med engagerede kolleger kan gøre en forskel på et område med stor politisk bevågenhed. Vi er et team på 9 medarbejdere med mange opgaver, og det er en forudsætning, at vi hjælper hinanden. Derfor lægger vi også stor vægt på godt kollegaskab, en omstillingsparat arbejdsform og en rar omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du får en arbejdstid med et gennemsnit på 15 timer om ugen. Timerne kan placeres under hensyntagen til dit studie, og vi er fleksible under fx feltarbejde, praktik og eksamen. Vi ønsker, at vi sammen planlægger dage, hvor du fast er på kontoret.

Forventet ansættelsesstart er medio januar. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte teamleder Ingeborg Degn på 61 10 99 98.

Søg via linket senest tirsdag den 3. december 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2691894//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT