New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Fundraiser til Odense International Film Festival

Odense Kommune



Ambitiøse kulturprojekter kræver et solidt finansielt grundlag. Derfor søger Odense International Film Festival netop nu en idérig og struktureret kollega med solid erfaring inden for fundraising til større kulturbegivenheder.

Vi søger en deltidsansat fundraiser til Odense International Film Festival (tidsbegrænset). En selvstændig kollega, der formår at holde sig opdateret i landskabet af fonde, puljer og internationale projekter og følger med i, hvad der rør sig på dette område. En driftig koordinator, der forstår at bære ideer og koncepter sikkert fra idéplan til fondsansøgning og videre til evaluering og afrapportering – naturligvis i samarbejde med gode kolleger fra festivalkontoret.

Odense International Film Festival er en del af Kulturmaskinen, og du vil referere til kulturhusets souschef Sanne Milling. Som en kulturinstitution under Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning vægter det tungt for os, at vores kommende kollega har erfaring med at udvikle, funde og projektlede i en politisk styret organisation.

Du kommer til at arbejde med:

  • Idéudvikling og formulering af koncepter og indhold til festivalerne OFF og OFFSpring i samarbejde med den kunstneriske leder, programansvarlige og festivalkoordinatorer
  • Research af relevante fonde, puljer og internationale projekter.
  • Budgetlægning af projekter i samarbejde med festivalernes administrationsansvarlige
  • Udarbejdelse af fondsansøgninger og planer for fondsansøgning til de to festivaler
  • Afrapportering til fonde i samarbejde med festivalernes administrationsansvarlige

Om dig
Vi ser gerne, at du har:

  • Bred erfaring med kulturprojekter
  • Solid erfaring med fundraising og kan vise gode resultater på området
  • Et skarpt blik for udvikling og tendenser, og kan omsætte det til relevant indhold
  • Netværk både i det lokale og nationale kulturmiljø

Som deltidsansat fundraiser ved OFF og OFFSpring vil du i hverdagen arbejde tæt sammen med teamet bag festivalerne, som i skrivende stund består af tre fuldtidsansatte, to deltidsansatte og tre praktikanter.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en lækker arbejdsplads med rum til både udvikling og udfoldelse, men også med et stærkt fokus på professionalisme og eksekvering, så festivalerne på alle parametre står knivskarpt.

Vi er en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du kan blive en central del af et dynamisk festivalteam, der arbejder hårdt og har det sjovt. Du er med til at træffe beslutningerne og har i høj grad mulighed for at bruge din faglighed og sætte dit præg på filmfestivalen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 12 timer om ugen, der løber fra den 1. januar 2025 til den 31. juli 2027.

Vil du vide mere?
Hvis du har behov for at vide mere, er du velkommen til at henvende dig til chefkoordinator Katrine Holst Anderson Vesterskov på 20 37 42 06 eller souschef på Kulturmaskinen Sanne Milling på 30 60 09 51.

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist onsdag den 4. december 2024, og der afholdes samtaler mandag den 9. december 2024.

Om Odense International Film Festival
Odense International Film Festival er afsender på kortfilmfestivalen OFF, der siden 1975 har haft fokus på danske og internationale kortfilm, været samlingssted for den danske filmbranche og tiltrukket gæster fra ind- og udland. Fra april 2025 får den danske filmbranche endnu en grund til at besøge Odense, når selv samme organisation har premiere på Danmarks nye spillefilmfestival, OFFSpring.

Vi har store ambitioner for både kortfilmfestivalen, der i 2025 kan fejre sit 50-års jubilæum, såvel som for OFFSpring, der fokuserer på nye talenter og kunstnerisk mod indenfor spillefilm. Fælles for begge festivaler er, at de udgør et unikt mødested for filmbranchen, filminteresserede besøgende fra hele Danmark og ikke mindst Odenses filmelskende borgere.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Kommunikation og Formidling

Ansøgningsfrist:
4. december 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Tidsbegrænset periode

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Kontaktperson:
Katrine Holst Anderson Vesterskov

Tlf. nr. / e-mail:
20 37 42 06

Kontaktperson:
Sanne Milling

Tlf. nr. / e-mail:
30 60 09 51

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2693042//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT