Er du vores nye studentermedhjælper til administrative opgaver?
Gældsstyrelsen
Har du lyst til at bidrage til det offentlige arbejde i en politisk organisation, der hjælper borgere og virksomheder med at håndtere deres gældsforpligtelser? Er du omhyggelig og systematisk, og interesserer du dig for journalisering, kvalitetssikring og administration af fuldmagter? Så er du måske en af de to studentermedhjælpere, vi søger til vores team.
Håndtering af fuldmagter og journalisering
Som studentermedhjælper bliver du en del af et team på 10 engagerede kolleger. Du vil få ansvar for opgaver inden for håndtering af fuldmagter og journalisering, hvor præcision og overblik er essentielt.
Vi modtager årligt omkring 200.000 skriftlige henvendelser, som indgår via forskellige kanaler. Din opgave bliver at sikre, at disse henvendelser registreres korrekt i de rette systemer og videresendes til den relevante sagsbehandler. I dit daglige arbejde vil du fx sørge for, at henvendelser modtaget gennem MitID på SKAT.dk bliver journaliseret og sendt videre til korrekt behandling.
Struktureret med mod og lyst til at arbejde med administrative opgaver
Vi søger en effektiv og struktureret studentermedhjælper, der har et par år tilbage af studiet på en videregående uddannelse. Det er ikke vigtigt, hvilket studie du er i gang med – så længe du har mod på at lære og arbejder effektivt med IT-systemer. Du trives med administrative opgaver, hvor du selv tager ansvar og arbejder selvstændigt.
Du vil være en succes i stillingen, hvis du:
- arbejder struktureret og med stort overblik
- trives med at have tydelige opgaver og deadlines, som du kan se resultaterne af
- er en teamspiller, som også bidrager, når kolleger har brug for hjælp
- er omhyggelig og engageret i at løse dine opgaver korrekt.
Vi tilbyder en stejl læringskurve med et godt arbejdsfællesskab
Vi klæder dig naturligvis på til opgaverne. Da vores område er meget specialiseret, vil oplæring ske ved sidemandsoplæring. Du bliver introduceret til Gældsstyrelsen og din kommende enhed, for at sikre det bedste afsæt for vores fremtidige samarbejde og din læring.
Du bliver ansat i et kontor, der består af 26 kollegaer, der arbejder i teams med meget forskellige opgaver, og hvor sparring er i centrum for at sikre fagligheden. Kontoret har fokus på en god work-life-balance, for selvom vi brænder for vores arbejde og gerne giver 110%, er vi også klar over, at det kun kan lade sig gøre, når der plads til studie, familie, venner og hobbys.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 4. december 2024. Samtaler forventes afholdt løbende og senest i uge 50.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kim Rasmusen på telefon 72 37 42 56.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt foretaget tjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet under eksamensperioder.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.
Lokation: Universitetsvej 2, 4000 Roskilde
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: