New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Det Kgl. Bibliotek søger tre studentermedhjælpere i tidsbegrænsede stillinger til afdelingen Magasin, Logistik og Udlån

Det Kgl. Bibliotek



Holder du af bøger, og vil du gerne være en del af en afdeling, hvor du hjælper andre studerende og bibliotekets øvrige brugere med at få tilsendt lige de bøger, de har brug for? Så er dette studiejob måske lige det rette for dig.

Det Kgl. Bibliotek søger tre studentermedhjælpere til ansættelse pr. 1. februar 2025 i afdelingen Magasin, Logistik og Udlån i København. Stillingerne er tidsbegrænsede indtil 31. december 2025, da de skal hjælpe med at dække for en orlovsperiode i afdelingen.

Vi søger studentermedhjælpere til forsendelsesopgaver

Du skal primært arbejde med driftsopgaver, hvor du skal indgå i et kollegialt samarbejde med an­svar for:

  • Pakning og sortering af bøger og tidsskrifter til og fra transport
  • Fremfinding af bøger og tidsskrifter
  • Påpladssætning og sortering af bøger og tidsskrifter
  • Hylderevision og rokering af bøger
  • Klargøring af bøger til udlån
  • Ad hoc-opgaver

Det er vigtigt, at du er indstillet på at løse forskelligartede forefaldende opgaver, herunder også manuelle og fysiske opgaver alt efter bibliotekets skiftende behov.

Du er den, vi søger, hvis du:

  • Er serviceminded og samarbejdsorienteret
  • Er fleksibel, engageret og mødestabil
  • Har ordenssans og flair for systematik
  • Kan håndtere hurtige skift i opgaver
  • Er imødekommende og glad

Afdelingen

Stillingen er forankret i afdelingen Magasin, Logistik og Udlån (MLU). MLU sikrer levering af fysiske materialer til Det Kgl. Biblioteks personlige brugere, RUC, København og Aarhus Universitet samt lånesamarbejdet med de danske folkebiblioteker. Afdelingen er opdelt i to sektioner beliggende i henholdsvis Aarhus og København. Afdelingen har ca. 55 faste medarbejdere.

Arbejdsstedet er for størstedelen af vagterne placeret i forsendelsen på Københavns Universitetsbibliotek Nørre Campus (Nørre Allé 49). Men der kan være både faste vagter og ad hoc-vagter på vores øvrige lokationer i København (Karen Blixens Plads, Lergravsvej, Dyrelægevej, Den Sorte Diamant og Fiolstræde). På Nørre Allé bliver du kollega med 15 faste medarbejdere og 5 andre studentermedhjælpere. I hele sektionen i København er der 28 faste medarbejdere. Du vil referere til sektionslederen for MLU i København.

Ansættelsesvilkår
For at komme i betragtning til stillingen skal du være aktivt studerende ved en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Vedhæft sammen med din ansøgning dokumentation på studieaktivitet.

Du ansættes i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område – (OAO-fællesoverenskomsten) samt gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/STAT.

Den ugentlige arbejdstid er ca. 8 timer. Dine vagter placeres i dagstimerne sammen med det faste personale, fx a 4 timer to gange om ugen. Arbejdstiden vil dog også blive tilrettelagt under hensynstagen til dit studie. Der kan forekomme aften- og weekendvagter, hvis der bliver brug at få dækket nogle vagter i de tidsrum.

Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vedlæg din ansøgning, studiedokumentation, cv og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningen skal være modtaget senest 10. december 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 2 og 3. Vi indkalder til samtaler løbende.

Ansættelsesstedet er Det Kgl. Bibliotek i forsendelsen på Københavns Universitetsbibliotek Nørre Campus, Nørre Allé 49, 2200 København N.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til sektionsleder Anders Juhl Gajhede på telefon 9132 4140 eller mail [email protected].

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Christians Brygge 8, København K

Lokation: MLUK

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Det Kgl. Bibliotek



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Det Kgl. Bibliotek

Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K

Det Kgl. Bibliotek er en institution under Kulturministeriet. Vi leverer services og vidensformidling samt sikrer dansk kulturarv for eftertiden.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2696930//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT