New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant til politik og vidensarbejde i Center for Grundskole i Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet



Er du i gang med en videregående uddannelse og skal i praktik i foråret 2025? Har du lyst til at komme helt tæt på arbejdet med politikudvikling i et ministerium, der varetager udviklingen af et af de mest centrale områder i velfærdssamfundet? Og vil du prøve kræfter med politisk betjening og vidensarbejde i centraladministrationen? Så er du måske den praktikant, vi søger til Center for Grundskoler i Børne- og Undervisningsministeriets departement.

Om Center for Grundskoler
I Center for Grundskoler arbejder vi med politikudvikling og politisk betjening af minister og Folketinget på grundskoleområdet, dvs. både folkeskolen og de frie skoleformer. Centret har en central funktion i forhold til udvikling og igangsættelse af nye initiativer på grundskoleområdet. Som vores praktikant får du erfaring med politisk betjening og politikudvikling på et område, der berører stort set alle danskere, og det vidensarbejde, der ligger bag. Grundskoleområdet fylder meget både politisk og i medierne. Du får som praktikant derfor en varieret arbejdsdag med både længerevarende opgaver og korte ad hoc-opgaver som f.eks. bidrag til ministersager og besvarelse af borgerhenvendelser.

Samlet i Centeret for grundskoler er vi cirka 35 medarbejdere og tre kontorchefer fordelt på tre kontorer.

Om praktikforløbet
Vi søger en praktikant til Kontor for Særlige Grupper og Trivsel. I kontoret arbejder vi blandt andet med trivsel, inklusion, specialundervisning, udsatte elevgrupper og lignende emner af største væsentlighed for grundskoleområdet. Som vores praktikant vil dit arbejde både bestå af mere langsigtede og vidensbaserede opgaver i regi af diverse ekspertgrupper og arbejdsgrupper, som er forankret i kontoret, og opgaver relateret til ministerbetjening og politikudvikling.

Ud over dine faste opgaver vil du også kunne indgå i arbejdet med andre politiske og ad hoc-opgaver i Center for Grundskoler.

Om dig
Du studerer på en relevant kandidatuddannelse, f.eks. statskundskab, sociologi, uddannelsesvidenskab el.lign. Vi forventer, at du har interesse for politik og samfundsforhold – gerne uddannelsespolitik – søger faglige udfordringer og har lyst til at udvikle dine kompetencer med arbejdet i et departement. Herudover forventer vi, at du:

  • har interesse for politiske processer og grundskoleområdet
  • har stærke analytiske og faglige kompetencer
  • har gode skriftlige formidlingsevner og kan formidle kompliceret stof på en læsevenlig måde til notater, rapporter, pressemeddelelser mv.
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også i tæt samarbejde med andre
  • trives med afveksling mellem rutineprægede og komplekse arbejdsopgaver
  • er god til at bevare overblikket – også når det til tider går stærkt
  • kan håndtere at have flere forskellige typer opgaver på samme tid

Vilkår for praktikforløbet
Praktikforløbet er ulønnet, og det er en forudsætning, at praktikforløbet hos os er meritgivende på dit studie. Praktikforløbet løber som udgangspunkt fra februar 2025 til og med juli 2025.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge, men der er naturligvis fleksibilitet i forbindelse med f.eks. praktikrapport og eksamensperioder.

Arbejdsstedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Magnus Kulmsee Hagmann på telefon 2459 6646 eller på mail [email protected]. Du kan læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside.

Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest tirsdag den 10. december 2024. Du søger praktikopholdet ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen. Vi forventer at holde samtaler i uge 50 og 51. Der kan forekomme en case i forbindelse med samtalen for at vurdere, hvordan du løser en konkret opgave. Du får flere oplysninger om casen, hvis det bliver aktuelt.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund. Vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Afdeling: Frederiksholms Kanal 21, København K

Lokation: Frederiksholms Kanal 25, 1220 København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Børne- og Undervisningsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K

I Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet – alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2697599//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT