New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Animationsfilmkonsulent til Filmværksted Viborg

VIA University College



Filmværksted Viborg (tidligere Open Workshop) er et filmværksted og kunstner residency for animationsprojekter. Vores mål er at styrke talentudviklingen indenfor dansk animation og digital fortælling. I Filmværksted Viborg kan både nye og mere erfarne talenter arbejde med animerede kortfilm, serier og feature length film, IP-udvikling, spil, cross- and transmedia projekter. Udover at tildele støtte til animationsprojekter afholder vi også åbne workshops, masterclasses, events og andre netværksskabende begivenheder.

Filmværksted Viborg er en del af Fonden Filmtalent og uddannelsesinstitutionen The Animation Workshop(TAW), VIA University College.

The Animation Workshop har som uddannelsesinstitution og videncenter skabt et stærkt, internationalt og kreativt miljø for studerende, kunstnere og talenter inden for animation, tegneserier og nye medier. TAW har til huse i kasernebygningerne på Viborgs tidligere kaserne. Læs mere om organisationen TAW på www.animationworkshop.via.dk

Vi søger en konsulent på deltid med ansættelse fra d. 3. februar 2025 til d. 31. december 2025:
Filmkonsulentens primære opgave er at tildele støtte og udvikle projekter. Afgørelserne skal bidrage til Filmværksted Viborgs overordnede støttepolitik, som er formuleret i samarbejde med Fonden Filmtalent. Støtte tildeles på baggrund af en kunstnerisk vurdering og en vurdering af ansøgernes potentielle talent, foretaget af filmkonsulenten i samarbejde med Filmværksted Viborgs leder, produktionsleder og tekniske leder.

Konsulentens arbejde består bl.a. i at varetage:

  • 4-5 ansøgningsrunder med ansøgningsfrist i februar, maj, august og november med normalt 20-30 ansøgninger pr. runde.
  • Udarbejdelse af skriftlige uddybende afslag eller tilsagn.
  • Deltagelse i arrangementet ”Q&A Online Session” en gang i kvartalet op til ansøgningsfristerne.
  • Faglig sparring til filmværkstedets udviklingsprojekter.

Det forventes, at den samlede årlige arbejdsmængde er omkring 250 timer. Arbejdsbelastningen er højest omkring de fire ansøgningsrunder i februar, maj, august og november. Datoerne for ansøgningsrunderne ligger fast, mens planlægningen af de øvrige aktiviteter i højere grad kan tilpasses.

Filmkonsulentens arbejde udføres hovedsageligt eksternt, men vi forventer at du deltager i udvalgte møder og arrangementer i vores lokaler i Viborg.

Filmkonsulenten skal:

  • have professionel erfaring med udvikling af animationsprojekter som producer, instruktør, animator eller lignende og kende den terminologi, der anvendes om drama, karakterudvikling, animation osv. i den professionelle branche indenfor genrerne fiktion, serier, dokumentar og eksperimenterende fortælleformer.
  • kunne analysere animationsprojekter i forhold til ansøgers og holdets kompetencer, talent og erfaring.
  • have gjort sig overvejelser over metoder og sprog i mødet med ansøger, i udviklings- og mentorprocesser og ved gennemsyn af projekter i produktion.
  • Kunne udføre sit arbejde på både dansk og engelsk.

Filmværksted Viborg tilbyder en arbejdsplads der:

  • arbejder med fremtidens animationstalenter.
  • er uformel, fleksibel og travl med sjove kolleger, der alle brænder for arbejdet med talenterne.
  • samarbejder med Filmværkstederne i Odense, København og Århus gennem Fonden Filmtalent.
  • er en del af det kreative animationsmiljø i Viborg via vores tilknytning til The Animation Workshop/ VIA University College.

Ansættelsesforhold:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået mellem relevant faglig organisation og Staten.

Der er tale om en deltidsstilling, der kan kombineres med andet arbejde. Løn efter aftale.

Tiltrædelse d. 3. februar 2025 eller snarest derefter.

Vi forventer at afholde samtaler d. 7. januar 2025. Samtalen kan foregå fysisk i vores lokaler i Viborg eller online efter ansøgers ønske.

Ansøgning og CV samt øvrige relevante dokumenter uploades via nedenstående link senest d. 15. december 2024.
Yderligere oplysninger kan hentes hos leder for Talent & Skills Development og Filmværksted Viborg, Gry Lindebjerg, e-mail: [email protected], tlf. 87 55 49 42.

VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Afdeling: Talent and Skills Development

Ansøgningsfrist: 15 December 2024

Placering: Kasernevej 5, 8800, Viborg, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at VIA University College



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


VIA University College

Hedeager 2, 8200 Aarhus N

VIA University College uddanner blandt andet fremtidens ingeniører, designere, lærere, pædagoger og sygeplejersker. Vi har over 40 videregående uddannelser på otte campusser i Region Midtjylland. Gennem forskning og udvikling sikrer vi høj kvalitet og ny viden i vores uddannelser - og i det danske samfund. VIA samarbejder tæt med offentlige og private virksomheder. Sammen udvikler vi dansk erhvervsliv og morgendagens velfærdssamfund.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2699020//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT