Studentermedhjælper til Vejledning og Studieinformation
Aarhus Universitet (AU)
Vi søger fra 2. januar 2025 eller snarest derefter en studentermedhjælper til administrativt arbejde til Vejledning og Studieinformation med særlig fundering i Det rullende Universitet.
Vejledning og Studieinformation yder vejledning til kommende og igangværende studerende og er ansvarlig for udviklingen og koordineringen af studenterrekruttering. Herunder hører Det rullende Universitet, der er et tilbud til gymnasier, hvor studerende fra Aarhus Universitet overtager al undervisningen på et gymnasium en hel dag. Formålet med projektet er at give gymnasieelever en forsmag på livet som universitetsstuderende og at give studerende mulighed for at blive bedre til at undervise og formidle. Vi har ca. 100 studerende ansat som undervisere, og vi underviser ca.15 gymnasier/7500 gymnasielever om året.
Vores nye studentermedhjælper skal være selvstændig og kvik. Du skal kunne håndtere mange forskellige typer opgaver, bevare overblikket og overholde deadlines, selvom vi har meget at se til. Da du skal samarbejde med mange forskellige mennesker både internt på Aarhus Universitet og eksternt, er det vigtigt, at du er åben og har gå-på-mod. Arbejdet kræver, at du er grundig med de opgaver, du får ansvaret for, og at du arbejder struktureret, så ingen detaljer bliver overset. Du skal turde at tage initiativ i opgaveløsningen, og du skal have overblik nok til selv at prioritere i opgaverne.
Opgaverne spænder bredt og afhænger ofte af, hvad du er bedst til. Nogle opgaver handler bl.a. om udvikling af hjemmesider og grafisk arbejde med bl.a. informationsmateriale både på skrift og i videoformat. Andre opgaver er af meget praktisk karakter. Der skal pakkes materiale til arrangementer, sendes breve til gymnasier og andre samarbejdspartnere og bestilles transport.
Da opgaverne er forskelligartede og ændrer sig løbende, skal du have lyst til og flair for at lære en masse nyt – blandt andet IT-systemer. Du skal have kendskab til Microsoft Office pakken. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med CMS eller har arbejdet med opsætning af hjemmesider før. Du vil også løbende få andre opgaver i afdelingen.
Vi søger en studentermedhjælper til gennemsnitligt 8 timer om ugen, men det ugentlige timetal kan variere. Du vil blive en del af afdelingens team af 4 studentermedhjælpere og 3 studenterstudievejledere.
Det rullende Universitet er en del af Vejledning og Studieinformation under AU Uddannelse. Arbejdsstedet er i Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C.
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Ved spørgsmål eller yderligere oplysninger om stillingen kontakt da projektledelsen: Sine Bækgaard Madsen ([email protected]) eller Stinne Faldborg Jørgensen ([email protected]).
Vi forventer at afholde samtaler den 18. december 2024. Husk at vedlægge eventuelle referencer.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Vejledning og Studieinformation/Student Guidance and Information
Ansøgningsfrist: 16 December 2024
Placering: Aarhus C Fredrik Nielsens Vej 5
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: