Studentermedhjælpere
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Vi søger 2 studentermedhjælpere fra 1. februar 2025 til 31. januar 2027 til vores Facility Service afdeling ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole på Niels Bohrs Allé i Odense.
Arbejdstiden i den ene stilling skal forventes at være placeret mandag og onsdag fra kl. 6.00-8.00 hver uge samt efter nærmere aftale med dig.
I den anden stilling, vil arbejdstiden fortrinsvis være placeret udenfor vores almindelige åbningstider, som er mandag til torsdag kl. 15.00 og fredag efter kl. 12.00 samt evt. weekender. Dette aftales også nærmer med dig.
Din profil
Vi søger en studentermedhjælper som både kan arbejde selvstændig og indgå i samarbejde med både dine kollegaer i Facility Service og medarbejdere i UCL.
Vi forventer, at
- Du har et godt humør
- Du er praktisk anlagt
- Du ser alle opgaver som værdifulde - både store og små
- Du er pligtopfyldende og kommer til tiden hver dag
- Du trives med mange bolde i luften og deadlines
- Du arbejder systematisk, grundigt og effektivt – med blik for kvalitet og service
Jobbet
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Ophængning og udskiftning af diverse informationer på campus
- Lette håndværksopgaver
- Oprydning generelt af kælderrum, udearealer, gangarealer og depoter
- Udbringning af personalefrugt fast hver mandag- og onsdag morgen
- Ad hoc opgaver ved Facility Service
Det er vigtigt, at du har mulighed for at deltage i fysiske arbejdsplanlægningsmøder af opgaverne i normal arbejdstid, som er kl. 7-15, møderne tilrettelægges selvfølgelig efter din undervisningsplan.
Det er et krav, at du er indskrevet på et studie, og vi ser gerne, at du har minimum to år tilbage af din uddannelse.
Om os
Facility Service består af ca. 50 medarbejdere fordelt på UCL’s 6 lokationer og vi består af ejendomsserviceteknikere, pedeller, kantinemedarbejdere, AV teknikere, rengøring, bygningskonstruktører, informationen, samt ledelsen.
Vi varetager vedligeholdelse af bygninger ude og inde, ombygninger, forsyninger (el, vand og varme), inventar, post- og pakker, inde - og udearealer, affaldshåndtering, opstillinger til arrangementer og meget mere.
Ansættelse
Du ansættes i perioden 1. februar 2025 eller hurtigst muligt til den 31. januar 2027. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 7,99 timer pr. uge.
Dit primære arbejdssted vil være på Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M.
Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Erik Jeppesen på [email protected] eller Lars Helboe på [email protected].
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 15. december 2024 via www.ucl.dk/job. Din ansøgning skal indeholde cv, personlig ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer og studieudskrift. Oplys gerne, hvilken en af stillingerne du søger eller om du søger på begge stillinger.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.
Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.
Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.
Fakta
- 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
- 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
- 1.400 medarbejdere på UCL
- 800 millioner kr. omsætter UCL for om året
Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.
Ansøgningsfrist:
15. december 2024
Ansættelse:
1. februar 2025
Søg stillingen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: