Berlingske Business søger en studentermedhjælper
Berlingske Media A/S
Vil du være en del af et stærkt hold, der har fingeren på pulsen? Berlingske Business søger en faglig stærk studerende til at hjælpe redaktionens journalister og redaktører med at formidle komplekse økonomi- og erhvervsnyheder til en bred læserskare.
Økonomi- og erhvervsstoffet udgør en stor og vigtig del af Berlingskes daglige nyhedsdækning, og her spiller vores studentermedhjælpere en afgørende rolle ved at kvalificere data og frembringe relevant fakta.
Jobbeskrivelse
Som studentermedhjælper hos Berlingske vil dine arbejdsopgaver blive en blanding af faste opgaver og mere ad-hoc prægede opgaver.
Opgaverne omfatter blandt andet indsamling og bearbejdning af regnskabstal fra virksomheder og makroøkonomiske nøgletal. Du kommer også til at bidrage direkte til historier, for eksempel ved indsamling af baggrundsdata samt udarbejdelse af faktabokse og grafikker.
Ud over at hjælpe med den daglige nyhedsdækning vil du få ansvaret for at vedligeholde vores databaser og varetage en del af dataarbejdet i forbindelse med nogle af vores større satsninger som eksempelvis kvartalsvise stemningsundersøgelser blandt danske topledere og vores årlige udgivelser som Guld 1000 og Talent 100.
I det daglige arbejde vil du komme til at arbejde tæt sammen med alle redaktionens redaktører og journalister.
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en erhvervs- eller samfundsøkonomisk uddannelse på CBS, KU eller et andet universitet.
Du har minimum to år tilbage af din uddannelse.
Det er vigtigt, at du forstår at holde deadlines, har en veludviklet ordenssans, og gør en ære ud af, at dit arbejde er udført korrekt.
Arbejdstiden udgør omkring 15-20 timer om ugen fordelt på to eller tre dage. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med eksamensperioder.
Derfor skal du arbejde hos os
Du bliver en del af et team med dygtige og engagerede kolleger på et af Danmarks største medier i hjertet af København. Her får du mulighed for at bruge teorien fra dit studie i praksis og bliver dermed bedre rustet til en karriere på den anden side. Jobbet giver således en solid erfaring og læring fra en arbejdsplads, som du ikke får på universitet.
Hvis du har en naturlig nysgerrighed for økonomi og samfundet, er Berlingske stedet for dig, fordi du vil være omgivet af kolleger, som elsker at dele ud af deres mange års erfaring og store viden om alt fra privatøkonomi til finanspolitikken på Christiansborg.
Du vil få ansvar og have muligheden for selv at tage initiativ til idéer og projekter, som kommer i avisen, hvor du også vil komme til at se dit eget ansigt på bylinen ved siden af nogle af landets dygtigste journalister. På den måde bliver dit bidrag synligt og nemt at vise frem på dit CV.
Selvom ambitionsniveauet er højt, bliver du en del af en redaktion, hvor det gode humør og et behageligt arbejdsmiljø har topprioritet. Der er således også plads til sjov og sociale arrangementer.
Henvendelse
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte journalist Kalle Kehlet på mail [email protected] eller telefon +45 27795742.
Ansøgning
Ansøg stillingen via linket her på siden hurtigst muligt og senest 23. december 2024.
Tiltrædelse: 1. februar 2024
Ansøgningsfrist: 23. december 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: