New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Juridisk studentermedhjælper til Procesbevillingsnævnet

Domstolsstyrelsen



Juridisk studentermedhjælper til Procesbevillingsnævnet

Procesbevillingsnævnets sekretariat søger 1 studentermedhjælper, der kan begynde 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.

Hvem er du?
Du er en dygtig jurastuderende, som

  • har minimum 1 år tilbage af studierne,
  • er grundig, engageret, serviceminded og fleksibel,
  • brænder for juraen og elsker at skrive
  • har gode evner for samarbejde, og
  • har flair for IT.

Hvem er vi?
Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager, ligesom nævnet behandler klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces.

Procesbevillingsnævnet består af 3 afdelinger. Afdelingen for appeltilladelser er sammensat af 5 medlemmer – en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer. Afdelingen for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørelser er sammensat af 3 medlemmer – en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Nævnets afdeling for fri proces, som behandler klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces, er sammensat af 3 medlemmer – en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat.

I nævnets sekretariat er vi for tiden 33 medarbejdere – 1 sekretariatschef, 1 souschef, 2 chefkonsulenter, 4 specialkonsulenter, 13 fuldmægtige, 8 kontoruddannede og 4 studentermedhjælpere. Du vil skulle indgå i dette team af medarbejdere som ny studentermedhjælper.

Procesbevillingsnævnets sekretariat yder administrativ og juridisk bistand til nævnet. Arbejdet består i at forberede sagerne med henblik på nævnets stillingtagen til, om appeltilladelse eller fri proces skal gives. Sagerne afgøres på ugentlige møder i nævnet.

Hvad skal du lave?
Som vores nye studentermedhjælper skal du blandt andet – afhængig af din anciennitet på studiet – bistå med juristernes arbejde i sagsbehandlingen blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af notater. Du vil desuden skulle assistere vores kontorsekretariat med konkrete opgaver i relation til oprettelse, ekspedition og afslutning af sager m.v.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomst) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Arbejdstiden vil være 15 timer om ugen, men således at der vil være mulighed for en vis fleksibilitet – herunder i forbindelse med eksamenslæsning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Hanne Kjærulff eller souschef Christian Sivert Brogaard på tlf. nr. 33 12 13 20. Du kan læse mere om Procesbevillingsnævnet på www.procesbevillingsnaevnet.dk.

Din ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” på siden.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante udtalelser og eksamenspapirer (med karakterer) m.v.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 6. januar 2025, kl. 12.00.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Afdeling:

Lokation: Procesbevillingsnævnet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Domstolsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2703635//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT