Student Assistants - MR scan
Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet
Studentermedhjælper til hjælp ved MR-skanninger Neurobiologisk Forskningsenhed, Neurocentret, Rigshospitalet Neurobiologisk Forskningsenhed (NRU) tilbyder nu to stillinger som studentermedhjælper til besættelse pr. 15. januar 2025 og 1. marts 2025. Dit primære arbejdsområde vil være at udføre strukturelle og funktionelle MR-skanninger i tæt samarbejde med ph.d.-studerende og andre forskere fra forskningsenheden eller samarbejdspartnere. Du vil komme til at indgå i en gruppe bestående af 5 -7 MR-studentermedhjælpere, og din ugentlige arbejdstid vil være op til 8 timer fordelt på 1-3 hverdage og med arbejdstid fra kl. 16 og weekender fra kl. 9-21. Du vil blive aflønnet med ca. 140 kr/time plus aften/weekend-tillæg, og dit arbejdssted vil være Rigshospitalet-Blegdamsvej. Om Neurobiologisk Forskningsenhed (NRU): NRU er en selvstændig funktion under Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet. I vores fine nye rammer i den nye Nordfløj på Rigshospitalet arbejder vi med hjerneforskning til gavn for patienterne. Vi udfører translationel, neurovidenskabelig forskning i hjernens signalsystemer, funktionelle og strukturelle netværk med det formål at udvikle forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige fremskridt. Vi anvender molekylær, strukturel og funktionel billeddannelse samt cellemodeller, dyr og humant hjernevæv til at afdække sygdomsmekanismer og risikomarkører samt til at undersøge lægemiddeleffekter og forudsige deres kliniske værdi. Vi identificerer biomarkører for og mekanismer bag neurologiske, neurokirurgiske og psykiatriske sygdomme, og vi udvikler dermed strategier for forebyggelse, diagnostik og nye behandlingsmetoder Vores dynamiske forskningsmiljø består af ca. 65 medarbejdere dækkende mange forskellige faggrupper såsom læger, psykologer, ingeniører, dataloger, sygeplejersker, farmaceuter, bioanalytikere og forskningsadministratorer. Bidragende til det gode forskningsmiljø er mange yngre forskere. Der er mange nationaliteter repræsenteret blandt vores medarbejdere, og en stor del af kommunikationen foregår derfor på engelsk. Vores arbejdsmiljø er præget af stor entusiasme og pionérånd, og der hersker en uformel og positiv omgangstone. Som medarbejder på NRU vil du opleve en høj grad af faglighed og interesse for vores område, et godt sammenhold og en lyst til at præge den fremtidige udvikling. Vi har et bredt nationalt og internationalt samarbejde via bl.a. den Lundbeckfonds finansierede forskningsalliance BrainDrugs, som har hovedsæde på NRU. Vi råder over egen moderne MR-skanner samt MR-træningsskanner. Vi forventer: • • • Du har en relevant baggrund enten som medicin-, MedTek-studerende eller lignende. Du har kendskab til MR-skanningsprincipper. Du er fleksibel mht. arbejdstid og har mulighed for at arbejde fra kl. 16 på hverdage og i weekenderne • Du arbejder selvstændigt, omhyggeligt og ansvarsbevidst. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til radiograf Emilie Henriksen, telefon 3545 1468 eller laboratorieleder, ph.d. Arafat Nasser, 3545 1475. Yderligere oplysninger om NRU fås på vores hjemmeside www.nru.dk. Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Ansøgningsfrist: 01.01.2025. Ansøgning, CV og karakterudskrift sendes pr. mail til forskningsadministrator Birgit Tang, [email protected], eller pr. post til Birgit Tang, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet, Afsnit 8057, Inge Lehmanns Vej 8, 2100 København Ø.
Applicant interest
How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.
Ad created on 06 December 2024, last update on 06 December 2024 2024-12-06 22:23:58.643
Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet
Blegdamsvej 9, N9201, 2100 København ØMore info for this company
Talent demandAll current jobs