New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Fleksibel vagtplan, gode kollegaer og mulighed for videreuddannelse – sygeplejerske søges til afsnit 19.1

Region Hovedstaden



Det er 3 gode grunde til at søge stillingen som sygeplejerske på afsnit 19.1 – men der er mange flere…..

Kære Sygeplejerske
Jeg hedder Lisbeth Kristensen og jeg har været Oversygeplejerske på afsnit 19.1 i snart 5 år.

Jeg søger et par dygtige sygeplejersker til vores skønne Intensive psykiatriske sengeafsnit i Gentofte og jeg har derfor spurgt dine kommende kollegaer: ”Hvad er det der gør, at I dag efter dag kommer på arbejde og leverer psykiatrisk sygepleje i verdensklasse?”

Svarene har overbevist mig om, at der er rigtig mange gode grunde til at søge en stilling hos os. Jeg har prøvet at samle svarene her:

Vi har fokus på trivsel og work-life balance:
Vi oplever at vores trivsel og sikkerhed prioriteres højt i hverdagen. Vi har fleksible vagtplaner, mulighed for deltidsansættelse og fokus på en sund ”work-life” balance, som sikrer tid til både arbejde og fritid – og man kan næsten altid få en fridag, hvis man har brug for det. Det giver både faglige og sociale fordele, og vi passer på hinanden i en til tider krævende hverdag.

Specialisering og faglig udvikling:
Vores afdeling har et stærkt fokus på faglighed. Hvis man ønsker at dygtiggøre sig, kan man stort set altid få lov at søge relevante kurser og uddannelse. Vi arbejder med nogle af de nyeste behandlingsmetoder inden for psykiatrien, herunder kognitiv adfærdsterapi, traumebehandling og medicinsk optimering.

Ledelsen er synlig og tilgængelig:
Vi har en ledelse man altid kan komme til og som gør hvad der er muligt for at tilgodese den enkelte. Det gør at man føler sig respekteret og værdsat i sit arbejde. Der er åbenhed overfor nye initiativer der kan forbedre patientforløbene og en reel mulighed for at præge hverdagen.

Vi har mulighed for at gøre en forskel:
Vi har mulighed for at gøre en forskel hver dag. Vi arbejder med patienter, der står i livets sværeste situationer, og vores indsats er med til at skabe håb og forandring.

Praktiske fordele og sociale fællesskaber
Vores afdeling er placeret centralt, med gode transportmuligheder og gratis parkering. Desuden ligger vi tæt på grønne områder, som kan bruges til pauser eller gåture med patienterne.
Vi er gode til at hjælpe og supplere hinanden. Der er højt til loftet. Flere af os mødes også i fritiden til hygge og sociale arrangementer. Vi har blandt andet en hyggelig madklub og et selvudnævnt festudvalg, der arrangerer stort og småt.

Dette er blot et udpluk af udtalelser fra kommende kollegaer, og jeg håber, at det har gjort dig nysgerrig på at høre mere.

Mange af vores tværfaglige kollegaer udtrykker også at det er et godt afsnit at komme på.

Vores fantastiske SPU sagde til mig: ”På afsnittet bliver du mødt af en dygtig og erfaren personalegruppe og ledelse. Det skaber ro og tryghed om arbejdsgangene og giver gode muligheder for kollegial sparring omkring konkrete handlemuligheder i den kliniske hverdag” – Christine.

Hvad skal du lave som sygeplejerske på afsnit 19.1?
Du bliver kontaktperson for 2-3 patienter, hvor du, sammen med patienten, patientens netværk og dine mono- og tværfaglige kollegaer, får ansvar for at tilrettelægge behandlingen, herunder koordinering af, og deltagelse i, stuegang og møder med patientens netværk på og udenfor hospitalet.

I samarbejde med patienten planlægges og arbejdes der med kognitive og miljøterapeutiske aktiviteter, som en naturlig del af behandlingen. Derudover er der selvfølgelig den medicinske behandling og afhængig af dit erfaringsniveau kan du få ansvaret for undervisning og/eller udviklingsopgaver i afsnittet.

Vi har faste sygeplejersker om natten, og du vil derfor primært arbejde dag og aften. Vi har desuden faste aftentrisser, så du altid har en erfaren sygeplejerskekollega at sparre med i dine aftenvagter.

Du får to erfarne kolleger som mentor i afsnittet, og du kommer på et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram ud fra dine behov og kompetencer.

Lige nu har vi til huse på Gentofte hospitals matrikel, men i foråret 2026 flytter vi til nybyggede lokaler på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om faste stillinger i blandede vagter. Du får derfor indflydelse på din vagtplan- som du selv er med til at lægge ud fra de aftaler vi laver. Du skal forvente 4-6 aftenvagter om måneden og arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale

Er du blevet nysgerrig?
Så er du selvfølgelig velkommen til at sende en sms eller ringe til mig på 4010 1645 eller skrive en mail på [email protected]

Søg stillingen senest søndag den 5. januar 2025
Vi forventer at holde samtaler løbende.

Jeg glæder mig til at læse din ansøgning og måske byde dig velkommen til afsnit 19.1.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2705838//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT