Graduate i data science
PFA Pension
”Hos PFA søger vi en ny graduate med interesse for data og AI. Som medlem af vores AI Community får du mulighed for at anvende din tekniske viden, tage ansvar for spændende projekter og samarbejde med et team af engagerede kollegaer. Som graduate i PFA får du 24 måneders personlig og faglig udvikling – designet til at skyde din karriere i fuld gang,” siger Helle Gormsen, leder af AI Udvikling i PFA.
Du skal forbedre PFA’s digitale løsninger med AI
Bliv en af de to nye graduates i PFA’s AI Community, der består af 30 dedikerede kollegaer. Sammen vil vi anvende data og AI til at skabe branchens bedste kundeoplevelser for PFA’s 1,3 millioner kunder. Siden 2017 har vi arbejdet målrettet med AI-udvikling i PFA, og vi har i dag et modent setup med et AI Community fordelt på to teams med data scientists og data science engineers. Vi dækker hele værdikæden fra idé til produktion og effektmåling, med fokus på løsninger, der gør en reel forskel for både PFA’s kunder og vores kollegers hverdag. Eksempler på vores arbejde inkluderer datadrevne anbefalingsmodeller, skalerbar digital rådgivning og machine learning til målrettet sygdomsforebyggelse.
Hos PFA får du mulighed for at lære en masse og se dit arbejde blive implementeret i vores systemer. Din hverdag bliver en blanding af fordybelse i programmering, data og modeller samt udadvendte aktiviteter som deltagelse i tværfaglige arbejdsgrupper og møder med interne kunder. Du bliver en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab i vores AI Community, hvor vi støtter hinanden og prioriterer aktiviteter som demoer, innovationssprint og Townhall-møder.
Du skal bl.a. arbejde med at:
- udvikle AI/ML-løsninger til at understøtte og forbedre PFA’s processer og digitale løsninger
- lære at sætte AI-løsninger i produktion og bidrage til drift og lifecycle management
- anvende ny teknologi og nye metoder i dine løsninger, fx Cloud-værktøjer og eksterne sprogmodeller fra Azure OpenAI Services
- tage ansvar for dine egne projekter (i samarbejde med dit team), formidle resultater og indgå i tværfaglige teams.
To år med fuld fart på din udvikling
Som graduate i PFA bygger du venskaber og netværk med de andre graduates. I er sammen på bootcamps, hvor I får en professionel værktøjskasse med træning i bl.a. problem solving, innovation og facilitering. Programmet er designet til, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Du er med i netværk og får en mentor, der sparrer med dig og støtter dig. Du er fastansat og tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på havnebadet. Her får du de bedste rammer for et fedt arbejdsliv. Vi kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, men er generelt ret sociale, så du kan lære flere kolleger at kende fx i fredagscafeen, i vores medarbejderklubber eller på bokse-, løbe- og yogahold.
Kan du se dig selv som PFA’er?
For at blive graduate i PFA skal du have en kandidatgrad, og det må max være to år siden, du dimitterede, når programmet starter til september. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger. Og så har du evner, vilje og interesse for at blive klogere - og spille dine kollegaer gode. Måske kender du også lidt til PFA og synes, at vores kundefællesskab og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig.
Du:
- er kandidat eller snart færdiguddannet inden for data science, naturvidenskab, civilingeniør, computer science eller lignende områder
- har erfaring med Python og stor interesse for data, AI, machine learning og programmering
- er dygtig til at skrive kode, analytisk tænkende og god til at løse problemer og generere idéer
- værdsætter samarbejde med kollegaer for at udvikle de bedste løsninger sammen.
Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2025
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 21. januar 2025. Alle vores graduates begynder som udgangspunkt den 1. september 2025. Du kan læse mere om PFA’s graduate program her Graduate.
Tag endelig fat i os
Har du spørgsmål til den konkrete stilling, kan du kontakte Caroline Amalie Fuglsang-Damgaard, der er Data Scientist i AI Udvikling i PFA, på tlf.: 23 81 06 36. Har du spørgsmål til Graduate programmet, kan du skrive til Karina Roulund Bergmann på [email protected].
Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden
I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: