Graduate til Kommerciel Strategi og Analyse
PFA Pension
”Vil du arbejde strategisk med PFA’s virksomheds- og organisationskunder og have et unikt afsæt for en karriere med bred eksponering i PFA? Vil du være med til at støtte PFA’s vækst og positionere os som Danmarks førende pensionsselskab? Som graduate i PFA får du 24 måneders personlig og faglig udvikling – designet til at skyde din karriere i fuld gang,” siger Jeppe Winther Lorange Christensen, der er salgsdirektør i Erhverv i PFA.
To år med accelereret faglig og personlig udvikling
Som graduate i teamet ’Strategisk salg’ i PFA’s Erhvervsområde skal du understøtte nysalg og fastholdelse af særligt de største virksomheds- og organisationskunder i PFA. Du skal samarbejde tæt med PFA’s kundechefer, sundhedsteam, investeringsteam og andre specialister på tværs af hele organisationen samt PFA’s direktion. Du skal arbejde projektbaseret med kommercielle strategier, store salgsprocesser og rapportering til PFA’s direktion og bestyrelse. Som graduate i teamet får du en vigtig stemme i kommercielle vejvalg, PFA’s værditilbud, og du får en udadvendt hverdag med mange forskellige typer projekter. Du skal fx være med, når vi fastlægger salgsstrategier målrettet C25 kunder, når vi afstemmer salgspræsentationer med PFA’s direktion, lancerer nye servicekoncepter til fastholdelse af virksomhedskunder, og når vi rapporterer på PFA’s kommercielle udvikling. Du vil møde et engageret team i Strategisk salg med masser af energi og godt fællesskab, hvor der altid står en kollega klar til at støtte, hvis du har brug for et godt råd eller sparring. Vi ser frem til, at du bidrager med nye perspektiver, din viden fra tidligere studier eller erhvervserfaring og måske kan inspirere os til, hvordan vi kan nytænke måden, vi arbejder på i PFA.
Du skal bl.a. arbejde med at:
- støtte kundechefer og salgsdirektører i arbejdet med fx salgsstrategier og udbudsprocesser
- udarbejde storylines og koordinere dialogen med nye og eksisterende virksomhedskunder
- analysere markedsudviklingen og konkurrencetrends
- designe nye koncepter til servicering af virksomhedskunder og videreudvikle eksisterende
- udarbejde statusrapporter til PFA’s direktion og bestyrelse på den kommercielle udvikling
- arrangere større PFA kunde-events.
To år med fuld fart på din udvikling
Som graduate i PFA bygger du venskaber og netværk med de andre graduates. I er sammen på bootcamps, hvor I får en professionel værktøjskasse med træning i bl.a. problem solving, innovation og facilitering. Programmet er designet til, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Du er med i netværk og får en mentor, der sparrer med dig og støtter dig. Du er fastansat og tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på havnebadet. Her får du de bedste rammer for et fedt arbejdsliv. Vi kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, men er generelt ret sociale, så du kan lære flere kolleger at kende fx i fredagscafeen, i vores medarbejderklubber eller på bokse-, løbe- og yogahold.
Kan du se dig selv som PFA’er?
For at blive graduate i PFA skal du have en kandidatgrad, og det må max være to år siden, du dimitterede, når programmet starter til september. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger. Og så har du evner, vilje og interesse for at blive klogere - og spille dine kollegaer gode. Måske kender du også lidt til PFA og synes, at vores kundefællesskab og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig.
Du:
- er – eller snart bliver cand.polit., cand.scient.pol. eller har en anden relevant uddannelse fra CBS
- har god generel forretningsforståelse
- tænker strategisk og løsningsorienteret
- arbejder struktureret og kan arbejde selvstændigt med flere bolde i luften
- udtrykker dig klart, tydeligt og enkelt på skrift og i tale
- arbejder ubesværet i digitale arbejdsværktøjer som fx Excel, PowerPoint og AI værktøj
- er åben og har let ved at skabe gode relationer på alle niveauer.
Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2025
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 21. januar 2025. Alle vores graduates begynder som udgangspunkt den 1. september 2025. Du kan læse mere om PFA’s graduate program her Graduate.
Tag endelig fat i os
Har du spørgsmål til den konkrete stilling, kan du kontakte Jeppe Winther Lorange Christensen, der er salgsdirektør i Erhverv i PFA, på tlf.: 60 37 64 86. Har du spørgsmål til Graduate programmet, kan du skrive til Karina Roulund Bergmann på [email protected].
Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden
I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: