Studenterundervisere til anatomisk palpation på fysioterapeutuddannelsen
Københavns Professionshøjskole
Brænder du for din profession? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompetencer? Så er jobbet som studenterunderviser måske noget for dig.
Vi søger fagligt stærke og engagerede studerende fra fysioterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole Campus Sigurdsgade, der som studenterundervisere kan bidrage til udviklingen af fremtidens fysioterapeuter. Vi søger 4 studenterundervisere til at indgå i undervisningsteamet med ansvar for undervisning i anatomisk palpation på 1. og 2. semester
Rollen som studenterunderviser
Du skal undervise i anatomisk palpation på uddannelsens første to semestre. Du og dine kollegaer skal selv planlægge undervisningen og varetage selvstændige undervisningsopgaver. Du skal forvente både at skulle undervise alene og sammen med andre. I vil dog altid være mindst to studenterundervisere til at varetage lektionerne.
Din rolle som underviser er særlig på den måde, at du er i øjenhøjde med dine studerende, da du for nyligt selv har været der, hvor de er nu. Du kan derfor sætte dig ind i, hvad der er svært, og du kan forstå og relatere til deres refleksioner. Du vil få tilknyttet en erfaren underviser som kontaktperson og mentor.
Vi forventer, at du:
- at du på ansættelsestidspunktet som minimum er studerende på 2. semester og er en fagligt stærk og engageret studerende med interesse for anatomi og anatomisk palpation.
- har lyst til og talent for at formidle din faglige viden og dit engagement – evt. har du allerede erfaring med undervisning eller anden mundtlig formidling
- kan lide at samarbejde og trives med at være flere om at nå et mål sammen.
Som studenterunderviser får du:
- en unik mulighed for at indgå i et fagligt fællesskab, hvor du inspireres og udfordres ved at udvikle egen undervisning – de der lærer mest, er de som selv underviser i stoffet
- mulighed for at udvikle dine formidlingskompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studenterunderviser med start den 1. februar 2025. Arbejdets omfang kan variere, men anslås til at være omkring 20-25 timer pr. semester.
Din ansættelse sker i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning. Du aflønnes på Sats IV, hvor timelønnen udgør 242,94 kr. Ved konfrontationstimer tillægges 40 min. forberedelse. Samlet løn pr. konfrontationstime udgør 404,89 kr. Du optjener 12,5 % i feriepenge.
Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor Kristoffer Philip Gad på tlf.: +45 24296418.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 27-12-2024.
Vi forventer at afholde samtaler d. 09.01.2025.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Afdeling: FYSSIG
Ansøgningsfrist: 27 December 2024
Placering: Sigurdsgade 26, 2200 København N
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: