Kostfaglige studerende søges som måltidsværter til Rigshospitalet
Region Hovedstaden
Er du kostfaglig studerende og vil være med til at sætte dit præg på fremtidens spiseoplevelse på Rigshospitalet? Brænder du for ernæring og det gode måltid, og kan du bidrage med godt fagligt niveau med fokus på den gode patientoplevelse? Har du øje for detaljen og trives du med dialog med patienterne?
Enhed for Mad og drikke på Rigshospitalet, Blegdamsvej søger måltidsværter til Nordfløjen.
Hvem er vi?
Enhed for mad og drikke servicerer flere afdelinger i Nordfløj. Hertil søges der måltidsværter, hvis rolle er at bidrage til, at patienterne får dækket deres næringsbehov under indlæggelsen. Arbejdet indebærer egenkontrol, opvarmning, anretning og servering af måltider (morgen, frokost og aften). Du vil være i direkte kontakt med patienterne i forbindelse med servering af måltiderne. Du skal derfor trives i dialog med patienter og pårørende, som kan være i kritiske tilstande.
Måltidsværtens rolle
- Anrette og servere måltiderne for patienterne
- Bidrage til at patienterne får dækket deres næringsbehov under indlæggelsen
- Være med til at sætte et positivt præg på måltidsoplevelsen og højne den kulinariske kvalitet
- Føre egenkontrol i afsnitskøkkenerne
- Sikre et godt samarbejde med personalet på afdelingerne
Vi forestiller os:
- At du er under uddannelse som prof. bachelor i ernæring og sundhed eller anden kost- eller sundhedsfaglig uddannelse
- At du er god til at kommunikere og brænder for det
- At du bidrager med faglig viden indenfor kost og ernæring til patienterne og har lyst til at dele denne viden
- At du er serviceminded
- At du kan arbejde i en større organisation og forstå din rolle i samspillet, samt arbejde selvstændigt
- At du er en god bidragsyder til det gode arbejdsmiljø
- At du er imødekommende for nye tiltag og har lyst til at bidrage til udviklingen
- At du taler og skriver dansk
Vi tilbyder:
- At være del af et team, med medindflydelse i udviklingen af teamet
- Et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en forskel for patienterne
- En spændende arbejdsplads i udvikling, hvor der er samarbejde med mange forskellige faggrupper
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse ønskes løbende. Der er primært tale om weekendarbejde med arbejdstider fra kl. 16.00-19.00. Du ansættes til at arbejde hver anden weekend. Der kan også være vagter i hverdagene og på helligdage samt i ferieperioder. Der vil også være mulighed for ansættelse som timelønnet uden et bestemt antal timer garanteret.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til relevant overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Daniel Ruby tlf.: 29 44 29 51.
Ansøgning via lTalent Recruiter skal være os i hænde senest den 15. januar. Ansøgning og CV sendes via linket.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Afdeling:
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: