Lærer til Ådalskolen
Skive Kommune
Er du en engageret, passioneret og kompetent lærer med interesse for grundskolen?
Så er du måske den nye kollega, vi søger.
Om stillingen
Til vores indskoling søger vi pr. 1. februar 2025 en lærer i en 50% stilling.
Om dig
Vi søger en lærer, der
- Har dansk som linjefag og besidder stærke danskfaglige kompetencer med interesse for begynderlæsning.
- Har stærke relationelle kompetencer og arbejder med tilgangen, at trivsel og faglighed går hånd i hånd.
- Besidder en positiv tilgang til samarbejdet med kolleger og forældre.
- Kan indgå i tværfagligt samarbejde både med interne og eksterne samarbejdspartnere/kollegaer.
- Er udviklingsorienteret, rummelig, engageret og mødestabil.
Om skolen
Ådalskolen har elever fra 0. til 6. klasse. Skolen er placeret i et naturskønt område med enge, åer, hede, sø og plantage. Der er mange muligheder for at opleve og færdes i naturen med de udfoldelsesmuligheder, det giver. Vi mener, vi har gode undervisningssteder med gode faciliteter. Vi er derfor stolte af dem og passer godt på dem alle sammen.
Skolen er et ambitiøst læringssted for såvel børn som ansatte. Skolen værner om sine værdier, både menneskelige og fysiske.
Skolen er opmærksom på sin rolle som både skole og som samlingssted for aktiviteter i lokalområdet.
Skolen varetager et betydeligt undervisnings- og integrationsarbejde. Vi er på skolen overbeviste om, at rummelighed og faglighed er samspilspartnere i skolens daglige arbejde.
Det er skolens målsætning, at eleverne tilegner sig anvendelig viden i et samfund, der til stadighed forandrer sig. På den måde vil vores elever opnå de bedste betingelser for at udvikle sig til at blive aktive og konstruktive deltagere i udviklingen af fremtidens samfund og i håndteringen af deres eget liv.
På Ådalskolen er vi meget opmærksomme på, at trivsel og læring er hinandens forudsætninger i den sociale ramme, der hedder Folkeskolen. Vores elever skal opleve de bedste muligheder for læring. Vi er derfor hele tiden opmærksomme på elevernes fremtræden og ageren, og heri indgår også deres sprog og den måde, de tiltaler hinanden og lærerne på.
Ved begyndelsen af skoleåret 2024-25 var der 180 elever på Ådalskolen.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 50%.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 19. december 2024 kl 10.
Vi afholder samtaler mandag den 6. januar 2025.
Har du spørgsmål
til stillingen kan du henvende dig til skoleleder Lene Bruun, telefon 99 15 34 00.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Ansøgningsfrist:
19. december 2024
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Arbejdssted:
Ådalskolen
Ansættelsesforhold:
Deltid
Kontakt:
Skoleleder Lene Bruun
Tlf. 99 15 34 00
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: