New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til International Handel i Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen


Vil du være med til at digitalisere danske eksportcertifikater for fødevarer og foder? Så søg om at blive vores studentermedhjælper! Vi arbejder på et nyudviklet IT-system, som skal give erhvervet de bedst mulige betingelser for eksport af fødevareklyngens produkter. 

Opgaver 
Du kommer, som studentermedhjælper i International Handel, til at hjælpe vores eksportteam med at omsætte fysiske certifikater til digitale. En af dine faste opgaver vil være at oprette certifikater i vores nyudviklede IT-system, og det er derfor en forudsætning, at du er IT-kyndig og trives med at arbejde i forskellige systemer.

Derudover kan der på sigt være supportopgaver i relation til Fødevarestyrelsens medarbejdere eller erhvervet. Du vil indgå i vores nuværende team bestående af nogle fuldmægtige og tre yderligere DIX-studentermedhjælpere, der er godt inde i DIX-systemet, og der vil derfor være gode muligheder for sparring og kollegaskab. 

Om dig
Vi forventer, at du er studerende på en videregående uddannelse, gerne inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab eller IT. Vi lægger vægt på, at du sætter pris på at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper, samt har følgende kompetencer/kvalifikationer: 

  • Arbejder systematisk og struktureret 
  • Har et godt overblik og er detaljeorienteret 
  • Er IT-kyndig og trives i at arbejde i forskellige systemer 
  • Kan læse, skrive og forstå engelsk 
  • Er udadvendt og med gode samarbejdsevner 
  • Er initiativrig og selvstændig    

Om os 
International Handel består af 45 engagerede og dygtige medarbejdere med en blandet uddannelsesmæssig baggrund. Vi sætter stor pris på godt samarbejde, vægter faglig udvikling højt og har altid plads til gode grin og nysgerrige diskussioner. Ud over eksport- og importarbejdet koordinerer vi Fødevarestyrelsens opgaver i Grønland samt koordinerer inspektioner fra EU-Kommissionen. Til enhedens opgaver hører også departementsbetjening, forhandlinger i EU-regi og i øvrige internationale sammenhænge samt samarbejde med brancheorganisationer og andre myndigheder.

Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig som udgangspunkt pr. 1. februar 2025. Samtaler forventes at finde sted i uge 4.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på studentervilkår i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Ansættelsesområdet er Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup.

Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt ca. 10-12 timer. Fordelt på 2 dage efter nærmere aftale. Det er vigtigt for os med gensidig fleksibilitet, og du vil naturligvis få mulighed for frihed under eksamensperioder.

Sådan ansøger du 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem via dette link senest den 13. januar 2025.

Vil du vide mere
Du kan læse mere om at arbejde i Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk/job.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Jan Wammen, tlf. 72 27 67 79.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup

Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2709005//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT