IT-medarbejder til support - gerne studerende
Aarhus Universitet (AU)
Vi søger pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter en studentermedhjælper eller IT-medarbejder på deltid til varetagelse af supportopgaver.
Du vil blive ansat i afdelingen Studiesystemer, som er placeret i AU Uddannelse på Aarhus Universitet. Studiesystemer forvalter en række studierelaterede IT-systemer, herunder udvikling, drift og support af systemerne. Du vil blive tilknyttet en brugervendt supportfunktion, som henvender sig til både medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet, og som er bemandet af to fastansatte og to studentermedhjælpere – foruden dig.
Opgaver
- Telefonisk og skriftlig support af brugerne på studierelaterede systemer f.eks.:
- Hjælp til funktionel anvendelse af applikationerne
- Håndtering af systemfejl
- Brugeradministration
- Publicering af studieordninger
- Løse diverse supportsager – på egen hånd og evt. ved inddragelse af kollegaer
- Opdatering af supporthåndbog
- Udvikle og vedligeholde brugervejledninger
- Ad hoc opgaver
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- er service-mindet og udadvendt
- er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt
- er løsningsorienteret og følger en opgave til dørs
- tager ansvar for dine opgaver og udviser fleksibilitet
- har gode samarbejdsevner
Følgende kvalifikationer vil være en fordel, men ikke et krav:
- kendskab til studieadministrative arbejdsprocesser
- kendskab til studieadministrative systemer
Vi tilbyder
- mulighed for at få praktisk erfaring med IT-systemer, support, kommunikation, web m.m.
- et job i en velfungerende supportfunktion præget af en uformel omgangstone og et højt serviceniveau
Arbejdstiden vil i gennemsnit være otte timer om ugen fordelt på to dage efter nærmere aftale. Derudover er der afsat timer til brug ved ferieafløsning samt til ekstra opgaver, dvs. et samlet gennemsnit på 10 timer om ugen fordelt over hele året. Arbejdstiden er på hverdage i tidsrummet kl. 9.00 – 15.00, fredag dog til kl. 14.00.
Det forventes, at du kan træde til i folkeskolernes ferieperioder som ferieafløser for de fastansatte, selvfølgelig efter aftale.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Sissel Kjær Juveng på 5144 0011 mellem kl. 9 og 14 eller ved at skrive til Sissel Kjær Juveng på email: [email protected].
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og PROSA.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Studiesystemforvaltningen/Educational administrative Systems
Ansøgningsfrist: 08 January 2025
Placering: Aarhus C Fredrik Nielsens Vej 5
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: