New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Center for Mental Sundhed søger studentermedhjælper med sundhedsvidenskabelig baggrund samt flair for it og data

Københavns Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen


Kunne du tænke dig at få indblik i, hvordan Københavns Kommune arbejder med at fremme københavnernes mentale trivsel? Vil du bidrage til, at Danmarks største arbejdsplads for psykologer er velfungerende?

Vi søger en studentermedhjælper 12-15 timer om ugen, der kan hjælpe os med it, praktiske og administrative opgaver samt lettere analyser.

Om jobbet

Vi søger en studentermedhjælper til centrets tværfaglige stab, som med dig kommer til at bestå af i alt tre studentermedhjælpere og syv akademiske medarbejdere. 

Som studentermedhjælper vil du i særlig grad komme til at understøtte de øvrige akademiske medarbejdere og sekretærerne i Center for Mental Sundhed. Du vil samarbejde tæt med vores nuværende studentermedhjælpere og vores it-ressourcepersoner.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være, at

  • Bestille devices og introducere nye medarbejdere til devices
  • Holde dig opdateret og løbende udvikle centrets arbejdsgange for brug af devices, samt rådgive og vejlede medarbejdere
  • Varetage praktiske og administrative opgaver, herunder hjælpe til ved fælles arrangementer og kurser
  • Medvirke til understøttelse af centrets dokumentation og data

Om dig

For at søge skal du læse på en relevant akademisk uddannelse, fx en uddannelse der kombinerer IT og sundhed. Du skal minimum have 1,5 år tilbage af dit studie og må gerne være på din bachelor. 

Vi forventer, at du

  • Har teknisk viden indenfor Windows10, Office365, smartphone/tablets – både Android og IOS
  • Er struktureret, nysgerrig, omhyggelig og hjælpsom
  • Er selvstændig, samarbejdsorienteret og er ikke bange for at tage direkte kontakt til medarbejdere og samarbejdspartnere for at hjælpe eller løse en opgave
  • Er analytisk stærk og kan både identificere problemer og finde løsninger
  • Har erfaring med Excel eller andre former for datahåndtering.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har forståelse for det sundhedsfaglige felt i Danmark.

Om centret og staben 

Staben understøtter vores ledelse og administration af centeret, og du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med vores nuværende akademiske medarbejdere og vores sekretariat. Fagligt og socialt kommer du også til at indgå i fællesskaber med centrets ca. 70 psykologer.

Vi er fagligt ambitiøse og igangsætter løbende nye initiativer, og vi er optagede af kontinuerligt at optimere administrative arbejdsgange for vores sekretærer og psykologer.  

Center for Mental Sundhed er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved involvering, samarbejde, gennemsigtighed og stor faglighed. Vi arbejder tæt sammen på tværs af vores kompetencer og bruger hinanden aktivt, når vi skal løse vores opgaver. Vi har en uformel omgangstone og mødes gerne over ugentlig fællesmeditation og månedlig fælles morgenmad.  

Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed her

Ansættelsessted 

Center for Mental Sundhed er beliggende på to adresser på henholdsvis Nørrebro og Vesterbro, og du vil kunne komme til at arbejde begge steder. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Du vil blive ansat i henhold til studenteroverenskomsten. Dine arbejdstimer kan placeres under hensyntagen til dit studie og med fleksibilitet i forhold til eksamensperioder.

Ansættelsesdato

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest fra 1. marts 2025.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Celia Skaarup på 23 64 08 09 eller akademisk medarbejder Camilla Schiffer på 61 16 87 57

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, karakterudskrift og andre relevante dokumenter.

Søg via dette link senest søndag den 12. januar 2025 Vi forventer at holde samtaler samtaler i uge 4.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2712336//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT