Bibliotekar/Litteraturformidler til Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Ringkøbing-Skjern Kommune
Bibliotekar/litteraturformidler søges til Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne arbejder vi dagligt på at fremme den lokale læselyst og læsekultur. Vil du være en del af holdet med fokus på børns læselyst og være med til at skabe nye læsefællesskaber? Så grib muligheden for at være med til at videreudvikle Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne.
Vi søger en initiativrig og nysgerrig bibliotekar til Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne. En kollega som ønsker at dykke ned i samlingen, pleje den og formidle den til kommunens borgere i samarbejde med resten af personalegruppen. Vi arbejder målrettet på at få udviklet et bibliotekstilbud, som er tilgængeligt og relevant for flest mulige borgere i kommunen.
Vi forventer, at du brænder for at folde børnelitteraturen ud og gøre den tilgængelig. At du vil formidle den bredt ud, blandt andet ved at sætte dig selv i spil som formidler i forhold til SoMe og arrangementer for børn.
Ringkøbing- Skjern Bibliotekerne befinder sig i en spændende udvikling. Vi arbejder målrettet i teams omkring fire indsatser, hvoraf litteraturformidling for børn er en af indsatserne. Vi har en mængde arrangementer for både børn og voksne. I 2024 har vi lavet en ny indretning af børnebiblioteket på Skjern bibliotek. I 2021 udarbejdede vi en strategi, som vi er i fuld gang med at udfolde. https://riskbib.dk/node/3196
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er i 2023 sammen med andre kulturinstitutioner i kommunen blevet Erasmus+ akkrediteret, så der er mulighed for tilegne sig ny viden i andre lande i Europa.
Vi har en veldefineret medarbejderudviklet kerneopgave, der handler om at skabe læselyst, læseinteresse og læsekultur. Vi har mange eksterne samarbejdspartnere rundt i kommunen, men vil gerne have flere.
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er nysgerrig på nye samarbejdsformer og vi ønsker at fremme fokus på det fælles faglige perspektiv og udviklingsmiljø.
Derfor har vi brug for netop dig til at formidle vores samling og tilbud på nye spændende måder, lave arrangementer og opdyrke nye lokale samarbejdspartnere samt være med til at værne om de eksisterende.
Vi forventer af dig:
At du brænder for at arbejde med biblioteker, børn og lystlæsning, og du må meget gerne have erfaring fra et bibliotek. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – formentlig som Bibliotekar DB/ cand. scient. bibl. eller anden relevant faglig baggrund gerne på AC-niveau inden for biblioteks- eller litteraturformidling. Du skal være god til mennesker, kunne formidle i og uden for biblioteksrummet og være vant til at samarbejde på mange forskellige niveauer.
Vi er et mindre biblioteksvæsen, så derfor ligger der samtidig en forventning om, at du går ind i den daglige drift og vagtdækning, der også er at finde på et bibliotek. Vi er et biblioteksvæsen, hvor den faglige viden er i højsæde, men hvor ingen indtager en ekspertrolle. Så vær forberedt på at arbejde med lidt af alt.
Desuden forventer vi, at du:
Har gode samarbejdsevner.
Vil formidle og udvikle en materialesamling i samarbejde med dine kollegaer.
Er struktureret i din opgaveløsning og du sætter en ære i at dele din viden med dine kollegaer.
Kan færdes i en kommunal virkelighed.
Har mod på og til at stille dig op på scenen og formidle til større forsamlinger.
Har gåpåmod, nysgerrighed og er initiativrig.
Har kørekort til personbil.
Vi tilbyder dig:
En organisation og en arbejdsplads, der går op i at skabe en forskel for borgerne. Vi tilbyder samtidig en stilling, hvor ingen dage ligner hinanden, og hvor der skal være plads til at få den gode idé – og gøre noget ved den.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 32 timer ugentligt, og dit primære arbejdssted vil være på Skjern Bibliotek, Engtoften 1 i Skjern og Tarm Bibliotek, Engvej 2 i Tarm.
Stillingen er til besættelse 15.2.25 eller snarest derefter.
Arbejdstiden ligger overvejende mellem 8-17 på hverdage samt hver 5. lørdag fra 9.30-13. Der vil fra tid til anden forekomme aftenarbejde i forbindelse med afviklingen af arrangementer.
Vi ser gerne, at du er uddannet bibliotekar, cand. scient. bibl. eller har anden relevant akademisk uddannelse.
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kan du ringe til biblioteksleder Ritta Degn Olesen, telefon 9974 2621 eller biblioteksleder Dorthe Rosenkjær, telefon 9974 2601
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest den 19.1.25.
Send din ansøgning elektronisk ved at gå på www.rksk.dk og find stillingen i ledige jobs.
Samtaler forventes afholdt den 27.1.25 på Skjern Bibliotek.
Ringkøbing-Skjern bibliotekerne består af bibliotekerne i Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande. Alle afdelinger er et-rums biblioteker. Vi er 28 ansatte fortrinsvis bibliotekarer og biblioteksassistenter. Vi har mange aktiviteter både i og uden for bibliotekerne. Vi arbejder i teams, og de fleste medarbejdere har to arbejdssteder.
Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Afdeling: Biblioteker
Ansøgningsfrist: 19 January 2025
Placering: Engtoften, 1, 6900, Skjern, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: