New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Bliv studentermedhjælper i OSINT i PET og bidrag til kampen mod terror og spionage

Rigspolitiet



Vil du hjælpe med at finde ekstremister, terrorister og spioner online? Vil du lave screeninger og due dilligence på personer og virksomheder? Brænder du for at benytte open source kilder i dit arbejde, og er du motiveret for kontinuerligt at holde dig up to date på udviklingen indenfor OSINT?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så tilbyder vi en central rolle som studentermedhjælper i Sektionen for Open Source Intelligence (OSINT) i PET. I OSINT-sektionen arbejder vi med at identificere, indsamle, bearbejde og vurdere information fra alle tilgængelige open source kilder. Vi genererer produkter, der kan bruges enten direkte eller i sammenhæng med andet kildemateriale og arbejder tæt sammen med analytikere og efterforskere i understøttelsen af vores kerneopgave, at passe på Danmark, Rigsfællesskabet og danske interesser i udlandet.

Vær med til at indsamle og vurdere information af operativ interesse
Vi tilbyder en stilling i et dynamisk operativt miljø med engagerede og dedikerede kollegaer, med en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en kompetent, specialiseret sektion med et højt ambitionsniveau, og hvor der kontinuerligt arbejdes på at forbedre metoder, kompetencer, værktøjer og processer.

Dine opgaver består primært i målrettet og systematisk at identificere, monitere, indsamle og vurdere information på områder eller emner af operativ interesse for PET. Resultatet af dit arbejde forventes du at være i stand til at formidle skriftligt eller mundtligt til de relevante kollegaer på både dansk og engelsk. Du vil typisk specialisere dig inden for kontraterror, kontraekstremisme eller kontraspionage.

Du har som studentermedhjælper i PET OSINT bl.a. ansvaret for at levere information direkte til PET’s operationer, og du indgår i et tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer i sektionen og ikke mindst med de analytikere og efterforskere, hvis operationer du understøtter. Der er tale om vekslende opgaver og du skal være forberedt på at skulle skifte fokus og hastighed med meget kort varsel, men der er også plads til løbende at fordybe sig i specialområder om vores modstandere og teknologi.

Vores organisation er præget af stor faglig stolthed, analytisk kapacitet, gode interne relationer kollegaerne imellem, tid til grundighed og plads til udvikling og uddannelse af den enkelte medarbejder.

Vi sørger desuden for en grundig onboarding, så du kan begynde i din nye stilling med det bedst mulige udgangspunkt. For god ordens skyld, skal det nævnes, at grundet arbejdets natur er det ikke muligt at arbejde hjemmefra.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som studentermedhjælper i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.

Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Du er nysgerrig og har mod på at indgå i en omskiftelig hverdag
Vi forestiller os, at du har viden om eller interesse for efterretningsvirksomhed, og især hvordan OSINT kan benyttes i denne sammenhæng. Som person skal du være opsøgende og nysgerrig og trives godt med en uforudsigelig hverdag, hvor du skal kunne skifte fokus hurtigt, når efterspørgslen og omverden kræver det. Du er dedikeret og grundig, men du forstår også betydningen af ”godt nok” og har forståelse for, at der til tider arbejdes med korte deadlines.
Som studentermedhjælper i PET OSINT forventes du at besidde en indgroet nysgerrighed, der gør det uimodståeligt for dig at undersøge de mørkeste afkroge af internettet og samtidig bidrage til at videreudvikle en af de mest spændende og efterspurgte indhentningsdiscipliner, der findes.

Vi lægger desuden vægt på at:
• Du har erfaring med og interesse for sociale medie platforme, kommunikationsapps, websites/fora og/eller behandling af store datamængder
• Du har erfaring med informationssøgning
• Du har stærke samarbejdsevner og trives med at indgå i teamarbejde og levere til et fælles formål
• Du er god til skriftlig formidling, og du formulerer dig klart og præcist i skriftlige produkter
• Du er flydende på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
• Du bliver ikke skræmt af ord som kildekode, script, bit og bytes

Derudover vil det være en yderlige fordel, men ikke et krav, at have sprogfærdigheder inden for enten arabisk, russisk eller mandarin.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

Ansættelsesstart pr. 1. april 2025.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du bliver ansat til 15 timer om ugen gennemsnitligt, med fleksibilitet omkring eksamener og andre travle perioder.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Yderligere information
Vi forventer at påbegynde samtaler i slutningen af januar.

Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
17.01.2025

Ansøgningsfrist:
17.01.2025

Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste

Jobsted (langt):
Søborg

Deltid / fuldtid:
Deltid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 January 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2716648//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT