New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Kommunikationsmedarbejder til Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Syddansk Universitet (SDU)



Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) søger en kommunikationsmedarbejder (10 timer pr. uge) til kommunikationsopgaver i centeret, fortrinsvis på projektet Danmark i Bevægelse. Stillingen er tidsbegrænset til ét år fra 1. februar 2025 til 31. januar 2026, men med mulighed for forlængelse.
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) i Odense søger en kommunikationsmedarbejder (10 timer pr. uge) til kommunikationsopgaver i centeret, fortrinsvis på projektet Danmark i Bevægelse.

Stillingen er tidsbegrænset til ét år fra 1. februar 2025 til 31. januar 2026, men med mulighed for forlængelse. Centeret hører under Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense.

Danmark i Bevægelse er en national måling af danskernes bevægelsesvaner, som blev udført første gang i 2020 og skal udføres igen i 2025. Projektet, der er støttet af Nordea-fonden, inkluderer en række forskellige forsknings- og formidlingstiltag. Målet er at bidrage til, at flere får mulighed for at opleve glæden ved bevægelse og deltage i idrættens fællesskaber til gavn for dem selv, deres trivsel og folkesundheden. Projektperioden strækker sig fra februar 2024 til januar 2028.

Der er 19 medarbejdere fordelt på hel- og deltidsstillinger tilknyttet Danmark i Bevægelse, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med.

Vi forestiller os, du har følgende kvalifikationer:

  • Uddannelse inden for Journalistik, Medievidenskab eller lignende kommunikations- og medieuddannelser
  • Erfaring med populær formidling af forskningsresultater og med pressearbejde
  • Erfaring med produktion af nyheder og pressemeddelelser
  • Erfaring med produktion af tekster til bl.a. sociale medier
  • Kendskab til relevant software, fx Canva, Sitecore o.lign.

Dine opgaver bliver:
At medvirke til at udvikle tekster og indhold til Danmark i Bevægelses hjemmeside, sociale medier og til diverse kommunikations- og presseindsatser. Indholdet kan fx være:

  • Udvikling og justering af kommunikationsplan
  • Nyhedstekster og pressemeddelelser
  • Udvikling og opdatering af tekster på projektets hjemmeside og sociale medier
  • Kvalificering af projektets skriftlige kommunikation til kommuner, organisationer og andre interessenter samt rådgive om projektets øvrige kommunikation

Prioriteringen af hvilke opgaver der skal fokuseres på, vil ske i dialog med projektledere.

Vi forventer, at du:

  • kan arbejde selvstændigt og samtidig som del af et team
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • arbejder struktureret, udviklingsorienteret og er omhyggelig.

Vi tilbyder:

  • 10 timer om ugen med stor fleksibilitet i arbejdstid og -sted. Der vil være mulighed for at øge timetallet undervejs i ansættelsen afhængigt af behovet i projektet.
  • Du kan undervejs blive involveret i andre opgaver end i projektet, som vil kunne hæve arbejdstiden.
  • Et spændende job med varierende arbejdsopgaver og mulighed for at sætte dit præg på projektets kommunikation.
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og gode kollegaer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til projektets daglige projektleder, Jens Høyer-Kruse på mail: [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og AC (Akademikernes Centralorganisation).

Ansøgningsfrist: Onsdag den 8. januar 2025.

Ansøgning
Ansøgninger skal indsendes elektronisk via linket "Ansøg nu" - se nedenfor.

Ansøgningen skal indeholde (som PDF-filer) (bemærk, at ansøgningen (motiveret ansøgning) og CV ikke må overstige 10 MB i alt):

  • En motiveret ansøgning
  • Et detaljeret CV, inklusive personlige kontaktoplysninger
  • En certificeret kopi af eksamensbevis (kandidatgrad inden for et relevant område)

Bemærk, at alle ovennævnte oplysninger skal være inkluderet i ansøgningen.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2717659//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT