New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Web-student med flair for kommunikation og teknik

Ingeniørforeningen, IDA



Har du evner inden for kommunikation og gode brugerrejser? Er du teknisk anlagt? Kan du samarbejde med folk med mange fagligheder? Og har du skrivefærdighederne i orden? Så er det dig vi leder efter. IDA er på jagt efter en studerende til at stå for vedligeholdelsen af indholdet på vores websites ida.dk, mit.ida.dk og idaforsikring.dk.

Ida.dk har over 4.000 sider på dansk og engelsk fordelt på flere platforme, og indholdet spænder over alt fra artikler, værktøjer, arrangementer og konferencer, podcasts og videoer. Det kræver en del vedligehold at opdatere forældet information, døde links og knækkede billeder – og det er din primære arbejdsopgave.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Have ansvar for opbygning og vedligeholdelse af indholdssider i Umbraco i samarbejde med IDAs webmanager og medarbejdere fra hele IDA
  • Opdatere indhold på IDAs forskellige website, så indholdet er up-to-date
  • Rette fejl på forskellige sider, hvad end det er døde links eller knækkede billeder
  • Omskrive tekster med fagligt eller juridisk tungt indhold til letforståeligt indhold
  • Moderere kommentarspor og besvarelse af beskeder på Meta og LinkedIn (fælles opgave der deles blandt alle studenterne)
  • Diverse ad hoc-opgaver

Du bliver en del af en Presse, Markedsføring og kommunikation med 31 fuldtidsansatte og 6 studentermedhjælpere, og vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for web, sociale medier, branding, presse, videoproduktion, grafisk design og tekstforfatning.

Vi arbejder sammen på kryds og tværs af fagligheder, men du vil naturligvis blive særligt tilknyttet webteamet, der består af en webmanager og en anden studentermedhjælper.

Vi forestiller os, at du:

  • Er detaljeorienteret og er dygtig til teknik og problemløsning.
  • Har kendskab til eller interesse for webkommunikation, læsevaner på web, UX og SEO.
  • Skriver grammatisk korrekt og fejlfrit dansk. Da en del af vores indhold er på engelsk, vil det være et yderligere plus, hvis du har tilsvarende kompetencer på engelsk.
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde med folk med andre fagligheder.

Hvis du har kendskab til Umbraco, Google Analytics, Screaming Frog, Monsido eller lignende værktøjer, er det godt, men det er ikke nødvendigt. Vi sørger for grundig oplæring i alle de værktøjer der skal bruges.

Vi tilbyder

  • Et studierelevant job der tilbyder praktisk erfaring med kommunikation på web
  • Grundig oplæring i diverse programmer, instruktion til overordnet strategi, arbejdsgange og retningslinjer
  • Et fleksibelt studiejob med en gennemsnitlig arbejdsuge på 15 timer
  • En konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer
  • Fremragende frokostordning.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem dit studie- og arbejdsliv og tager naturligvis hensyn til dine eksamensperioder og lignende. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Hvem er IDA?
IDA er en fagforening for ingeniører, it- og naturvidenskabeligt uddannede. Vi er Danmarks største fagforening for akademikere med mere end 165.000 medlemmer. Vi har mere end 1.000 frivillige medlemmer, der bidrager og arrangerer events, konferencer og faglige netværk.

IDA er blevet kåret til Danmarks bedste fagforening for fjerde år i træk, og det forpligter. Vi arbejder derfor dagligt for at levere gode oplevelser til alle vores medlemmer, hvad end det er rådgivning, digitale brugerrejser eller kampagner.

IDA har en særlig faglighed og indsigt, der kombinerer viden om teknologi og mennesker. Som fagforening vil IDA fremme gode rammer for medlemmernes liv. Som fagligt fællesskab vil IDA inspirere og udvikle medlemmerne og som interesseorganisation vil IDA være med til at skabe en bedre fremtid.

Ansøgning
Send dit CV og din ansøgning – gerne snarest muligt og senest den 26. januar 2025. Vi indkalder løbende til samtaler. Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende.

Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en mere fair proces.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte webmanager Andrea Boesgaard på [email protected].

I IDA er vi en alsidig blanding af familiefolk og studenter, unge og dem, der kan huske, da mobiltelefonen og internettet blev opfundet – derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning

Region:
Region Hovedstaden

Jobtype:
Kontrakt

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
26-01-2025

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31 1560 København

Yderligere oplysninger fås hos:
Andrea Boesgaard
Telefon: +45 33185535

Hjemmeside:
http://ida.dk/

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ingeniørforeningen, IDA



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ingeniørforeningen, IDA

Main office: Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Vi er ca. 245 medarbejdere i IDA. Vi yder kompetent rådgivning og sparring for IDAs godt 125.000 medlemmer. Dermed er vi med til at sikre de bedst mulige vilkår på arbejdsmarkedet for ingeniører og andre højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig baggrund.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2722086//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT