Studentermedhjælper til Indkøb
Tryg Forsikring A/S
Motiveres du af et arbejdsmiljø, hvor humøret og energiniveauet er højt, og hvor fællesskabet er en vigtig del af vores dagligdag? Så er det måske dig, vi søger som studentermedhjælper til vores Center of Excellence-team i indkøbsafdelingen i Ballerup.
Om os | Center of Excellence
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af en dynamisk indkøbsorganisation, der er en nordisk del af Tryg Forsikring. Vores team, Center of Excellence, arbejder målrettet med afdelingens digitale strategi og er præget af høj faglig kompetence samt engagerede og entusiastiske kollegaer.
Om jobbet | Fokus på udvikling
Som studentermedhjælper i Center of Excellence vil du blive en del af et team, der beskæftiger sig med systemudvikling, procesoptimering, stakeholder management, dataanalyse mm. og din primære opgave vil være at assistere i forhold til de mange forskellige typer af opgaver. Vi har stor fokus på digitalisering af indkøbsprocesser og håndtering af vores leverandør -og kontraktdata, som du får et værdifuldt indblik i.
Stillingen er på 10-15 timer ugentligt og er placeret på koncernens hovedkontor i Ballerup. Der er mulighed for hjemmearbejde.
Om dig | Klar på nye udfordringer
For at få succes i jobbet, er du struktureret, selvstændig og interesseret i at lære nyt. Mange af dine opgaver er varierende, og kræver at du kan holde et godt overblik med en struktureret arbejdsdag. Der sker hele tiden nye ting i indkøb, og du skal derfor gerne have interesse for lære nyt i takt med skiftende opgaver, og tage ansvar for din læring.
Det er en fordel at du har naturlig flair og interesse for IT, systemer og data og/eller studerer en retning inden for disse temaer.
Da vi tilbyder en studentermedhjælperstilling, skal du være i gang med en videregående uddannelse. Du kan gå på universitetet eller være i gang med en professionsbachelor.
Nysgerrig? | Vi ser frem til at høre fra dig!
Er du interesseret i stillingen så send os gerne din ansøgning og CV i dag!
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, så tag gerne kontakt til leder af Center of Excellence Johanne Pallesen, [email protected]
Ansøgningsfrist: 31/01-25
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Er vores kendetegn også dine?
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.
Ansøg nu »
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: