Studentermedhjælper
Region Syddanmark
Vil du være med til at fremme kvinders rettigheder og mindske vold mod kvinder gennem målrettet kommunikation?
Har du styr på digitale og sociale kommunikationskanaler, og brænder du for at kommunikere om den nyeste forskning omkring vold mod kvinder? Så er dette studiejob måske noget for dig: Gynækologisk-Obstetrisk Forskningsenhed på SDU/OUH søger en studentermedhjælp til tre nye forskningsprojekter, som forløber fra 2025-2027.
Du vil blive en del af et team af forskere, der arbejder med forskningsprojekter om vold mod gravide kvinder både i Danmark og internationalt. Forskningsprojekterne handler om opspore vold blandt gravide med etnisk minoritetsbaggrund, samarbejde på tværs af sektorer i det danske sundhedsvæsen og samarbejde med forskere i Norditalien og NGO’er omkring opsporing af vold på tværs af Europa.
Arbejdsopgaver:
- Udvikle ideer til og producere inspirerende indhold til sociale medier
- Formidling af forskningsresultater til den almene befolkning
- Diverse kommunikations- og administrative opgaver, eksempelvis lave mødeindkaldelser, skrive referater, læse korrektur, og lign.
Kvalifikationer:
- Skarp på sociale medier og digital kommunikation
- Studerer eksempelvis journalistik eller kommunikation (ikke et must)
- Gode skriftlige kommunikationsevner på dansk – også gerne på engelsk
- Erfaring med udvikling af hjemmesider, grafisk og visuel design er en fordel (ikke et must)
- Interesse for sundhedskommunikation og videnskabelig kommunikation
- Passion for kvinders rettigheder og kvinders sundhed er en fordel
- Proaktiv og god til at strukturere arbejdsopgaver
Ansættelsesvilkår
- 7,5 time om ugen (125 kr/time)
- Arbejdssted: Forskningsenheden for Gynækologi & Obstetrik, Kløvervænget 10, 10. sal, OUH, 5000 Odense C.
- Mulighed for hybridarbejde
- Det er en fordel, hvis du er fleksibel til at deltage i eksempelvis, projektmøder på forskellige dage
Vi tilbyder en spændende og meningsfuld stilling i et uformelt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at bidrage til vigtige forskningsprojekter og udvikle dine kommunikationsfærdigheder.
Send din ansøgning og CV senest den 24. januar (vi screener ansøgere løbende). Tiltrædelse 1. februar 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger: Lektor Ditte Søndergaard Linde ( / tlf. 61666564.
Afdeling: Gynækologisk obstetrisk Afdeling D - Odense-Svendborg
Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter
Arbejdstid: 7,5 timer om ugen
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 24-01-2025