New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Miljø- og Ligestillingsministeriets varetagelse af Danmarks EU-formandskab

Miljøministeriet



Hvis du har lyst til at arbejde med EU- og international miljøpolitik og komme med på holdet, der skal stå for Danmarks EU-formandskab på miljøområdet, så er du måske vores nye studentermedhjælper i EU og Internationalt kontor i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement. Stillingen er ikke tidsbegrænset til EU-formandskabet.

EU og Internationalt kontor – hvem er vi?
I EU og Internationalt kontor står vi for koordinationen af Miljø- og Ligestillingsministeriets EU-arbejde og internationale indsatser. Kontoret har således det overordnede og koordinerende ansvar for den danske EU-beslutningsprocedure og for forhandlingerne på miljøområdet i Bruxelles, herunder forberedelse af Rådsmøder. Dertil er kontoret også ansvarlig for forberedelserne og forhandlingerne af flere FN-møder, herunder bl.a. FN’s miljøgeneralforsamling (UNEA), der afholdes under dansk formandskab, samt forhandlingerne om en ny FN-aftale om plastikforurening. Kontoret er i 2025 sekretariat for Miljøministeriets varetagelse af Danmarks EU-formandskab.

Kontoret har samtidig ansvaret for det tværgående FN-arbejde og koordinationen af arbejdet med verdensmål, de internationale miljøkonventioner, OECD, nordisk- og arktisk miljøsamarbejde samt det bilaterale samarbejde med navnlig udviklingslande. Desuden har kontoret ansvaret for ministerens rejser og eksportfremstød. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige kontorer i departementet, EU-repræsentationen i Bruxelles, ambassaderne og andre ministerier.

I EU og Internationalt kontor har du gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsklima.

Hvad kommer du især til at arbejde med?
Som studentermedhjælper vil du assistere de øvrige medarbejdere i kontoret med forskelligartede og udfordrende opgaver relateret til kontorets ansvarsområde. Opgaverne vil spænde fra forberedelse af mødemateriale, referatskrivning, informationssøgning og baggrundsanalyser, ministerbetjening som eksempelvis håndtering af internationale invitationer til ministeren, instruktioner til EU-Repræsentationen, kommunikationsopgaver og diverse ad-hoc opgaver.

Desuden vil du også få opgaver i forbindelse med forberedelse og afvikling af det danske EU-formandskab i andet halvår 2025. Her vil du indgå i forberedelserne i foråret og afviklingen fra 1. juli - både i forhold til EU-sager og -møder samt internationale forhandlinger og møder i FN-regi.

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at deltage i det danske formandskab helt tæt på beslutningsprocesserne og forhandlingerne.
  • Et attraktivt og lærerigt studenterjob, som vil give dig et godt indblik i den politiske beslutningsproces både nationalt, i EU og internationalt.
  • En spændende og varieret hverdag i et engageret og samarbejdsorienteret kontor.
  • Udfordrende opgaver med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Indblik i, hvordan det er at arbejde i centraladministrationen.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:

  • Har et højt fagligt niveau og stærke analytiske evner med øje for detaljen.
  • Er velstruktureret, grundig og har fokus på kvalitet i dit arbejde.
  • Mestrer skriftlig og mundtlig kommunikation, både på dansk og engelsk.
  • Besidder gode samarbejdsevner.
  • Er proaktiv og har et godt humør.
  • Er godt i gang med en uddannelse inden for samfundsvidenskab eller en anden relevant videregående uddannelse, hvor du har minimum 1,5 år tilbage af studiet.

Vi ser gerne, at du har interesse for og en vis erfaring med EU og/eller det internationale område.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er normeret til en ugentlig arbejdstid på 15 timer, som du i samarbejde med teamlederen kan fordele over 2-3 dage, så det passer med dine studier.

Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mads Thelander på tlf.
91 35 69 86 eller specialkonsulent Vibeke Jørgensen på tlf. 25 44 12 11.

Du kan læse mere om Miljøministeriet på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV, herunder dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener inkl. karakterer, samt oplysninger om tidligere beskæftigelse m.v. senest søndag den 26. januar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler senest i uge 6.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling:

Lokation: København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Miljøministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Miljøministeriet

Main office: Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2725052//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT