New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Akademisk praktikant i Politik, Analyse & Kommunikation

Vejle Kommune



Bliv praktikant og kom tæt på demokratiets maskinrum – Efterår 2025

Drømmer du om en hverdag, hvor du både kan udarbejde analyser, koordinere store events og være med til at forme fremtiden i Danmarks femtestørste kommune? Vil du være med til at planlægge og afvikle kommunal- og regionalvalget?

Så er Politik, Analyse & Kommunikation det perfekte praktiksted for dig!

Om jobbet
I vores afdeling får du ikke bare lov til at observere – du bliver en aktiv del af teamet. Men hvorfor tage vores ord for det? Læs, hvad vores tidligere praktikant Mads Møller Thomsen, statskundskabsstuderende, har at sige om sin oplevelse hos os:

"I Politik, Analyse & Kommunikation bliver du en ligeværdig del af staben i Danmarks femtestørste kommune. Afdelingen understøtter borgmesteren og kommunaldirektøren med alt fra udformning af store langsigtede strategier til praktiske faciliteringsopgaver. Derimellem kan du blandt andet få erfaring med udarbejdelse af analyser, notater og kommunikationsudkast. Som praktikant har jeg haft stor medbestemmelse i planlægningen af mine opgaver, da der er gode muligheder for at forme dem efter ens faglige og personlige interesser. Fra min praktiktid vil jeg især huske tilbage på det gode kollegaskab i afdelingen. Man bliver taget godt imod fra den første dag, der er et veltilrettelagt onboardingforløb, og det sociale sammenhold er stærkt."

Hvad kan du forvente som praktikant?
Efteråret 2025 byder på spændende og varierende opgaver, hvor du bliver en vigtig del af teamet:

  • Valgarbejde: Du vil være med i forberedelsen og afviklingen af kommunal- og regionalvalget, fra koordinering og logistik til praktiske opgaver på selve valgdagen.
  • Analyser og strategier: Udarbejdelse af analyser, beslutningsoplæg og kommunikationsudkast, der understøtter Vejle Kommunes politiske og strategiske arbejde.
  • Eventplanlægning: Bidrage til planlægning og afvikling af arrangementer i kommunen.
  • Din egen interesse: Få mulighed for at forme dine opgaver ud fra dine faglige og personlige interesser.

Vi søger dig, som:

  • Er i gang med en kandidatuddannelse inden for samfundsvidenskab eller humaniora.
  • Kan lide at tage ansvar, arbejder struktureret og trives i et dynamisk miljø.
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
  • Motiveres af at arbejde tæt på beslutningstagerne og være en del af en politisk styret organisation.

Om os
I Politik, Analyse & Kommunikation arbejder vi tæt på borgmesteren og kommunaldirektøren og løser en bred vifte af opgaver. Du bliver en del af en afdeling med i alt 22 kolleger, hvor der er en god sammensætning af erfarne og nye medarbejdere. Vores kerneopgave er at servicere og betjene borgmester, kommunaldirektør og kommunens øverste ledelse. Vi arbejder også med politikudvikling, byudvikling, ledelsesbetjening, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, data og analyser, hjemmeside, kommunikation og diverse drifts- og udviklingsopgaver.

Politik, Analyse & Kommunikation har en bred berøringsflade og fungerer som tovholder på flere tværgående opgaver og projekter i kommunen. Vi har mange samarbejdsrelationer både internt i kommunen, men i høj grad også til eksterne parter som virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, frivillige og andre myndigheder.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor onboardingforløbet sikrer, at du hurtigt føler dig hjemme.

Hvad tilbyder vi?

  • Praktikperiode: 1. september 2025 – 31. december 2025.
  • Arbejdstid: 37 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet ift. studie, herunder enkelte hjemmearbejdsdage.
  • Praktikken er ulønnet, men vi dækker udgifter til pendlerkort og frokostordning.

Er du klar til at gribe denne mulighed?
Send din ansøgning og CV senest 17.02.2025.

Har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte udviklingsleder Marina V. Christensen på [email protected] eller direktionskonsulent Solveig Albæk Juul på [email protected]

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejle Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejle Kommune

Main office: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2725432//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT