Studentermedhjælper til Digitalisering og Velfærdsteknologi i Ældre- og Handicapforvaltningen
Odense Kommune
Har du lyst til at bidrage til og understøtte arbejdet med digitale løsninger og velfærdsteknologi på ældre- og handicapområdet? Er du studerende og søger et spændende og udfordrende studiejob?
Om jobbet
Som studentermedhjælper i Digitalisering og Velfærdsteknologi vil du få en central rolle i at understøtte vores arbejde med at implementere og drifte teknologiske løsninger, der kan forbedre hverdagen for ældre og mennesker med handicap i Odense Kommune.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Implementering af Microsoft Teams
- Understøttelse af håndtering af virksomhedshenvendelser indenfor velfærdsteknologi
- Understøttelse af velfærdsteknologi-ambassadørnetværk
- Konfigurering, indtastning og oprydning i data
- Understøttelse af håndtering af log
Vi forventer ikke et forhåndskendskab til specifikke digitale systemer, men det er vigtigt, at du har flair for IT og har lyst til at lære at bruge programmerne, og samtidigt kan formidle din viden til en bred gruppe af brugere.
Om os
Team Digitalisering og Velfærdsteknologi består af 13 erfarne konsulenter og en studentermedhjælper, som netop er stoppet, hvorfor vi søger en ny kollega. Teamet er sammensat af personer med både teknisk og sundhedsfaglig baggrund. Vi er et hold af engagerede kolleger, som brænder for at gøre en forskel for Odense Kommunes borgere og vores kolleger. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og samarbejde på tværs. Vi er selvtilrettelæggende med en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra.
Fysisk er teamet placeret i staben i Ældre- og Handicapforvaltningen, der holder til på Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ.
Teamets opgaver spænder bredt. Vi arbejder med digitale og teknologiske løsninger på sundheds- og socialområdet, hvor vi bidrager med behovsafklaring og analyse, udvikling og implementering, specialviden og sparring, drift og support.
Om dig
Vi søger en studentermedhjælper, der:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for ingeniørvidenskab, sundhedsteknologi, IT eller lignende
- Har minimum 2 år tilbage af sin studietid
- Har interesse for digitalisering og velfærdsteknologi
- Er analytisk stærk og har gode kommunikationsevner
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
- Har mod på at drive egne processer og fx holde oplæg på arbejdspladser i forbindelse med implementeringsprocesser
- Har erfaring med dataanalyse og præsentationsværktøjer som fx Excel og PowerPoint
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende studiejob på 8-10 timer om ugen, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for digitalisering og velfærdsteknologi. Arbejdstiden kan tilpasses din undervisningsplan og være fleksibel i eksamensperioder. Du vil få indblik i, hvordan teknologiske løsninger kan implementeres i praksis og være med til at gøre en forskel for borgere og medarbejdere. Vi sørger for at give dig en grundig indføring i opgaverne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere på Odense Kommunes hjemmeside.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Digitalisering og Velfærdsteknologi Else Jermiin på 30 54 00 34 / [email protected] , eller konsulent Mette Elkjær Larsen på 21 64 81 23 / [email protected].
Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 29. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 6. februar 2025.
For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.
SØG STILLING
Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Data og IT, Studerende
Ansøgningsfrist:
29. januar 2025
Arbejdstid:
Deltid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
03-03-2025
Kontaktperson i annoncen:
Else Jermiin
Tlf. nr. i annoncen:
30 54 00 34
Kontaktperson i annoncen:
Mette Elkjær Larsen
Tlf. nr. i annoncen:
21 64 81 23
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: