New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

SLING-studerende til praktikophold i Naturteamet 2025-2026

Hedensted Kommune



Du kan komme med rundt på en meget bred vifte af opgaver og områder, og prøve kræfter med mange af de forskellige områder, vi sidder med i en kommune. Du kan også vælge at koncentrere dig mere om enkelte områder. Det finder vi ud af til en indledende samtale.
Om jobbet og opgaverne
Nedenstående er eksempler på opgaver, som vi ser, du måske kunne være med til at løse:

  • Deltage i VVM-screening af skovrejsningsansøgninger.
  • Arbejde med ”10-punkts-planen” for at forhindre oversvømmelser af Tørring og Åle By, i forbindelse med store og/eller vedvarende regnhændelser.
  • Tilsyn og lodsejerdialog i forbindelse med vandløbstilladelser, vandløbsvedligehold og lignende.
  • Tilsyn med kæmpe-bjørneklo i sommerhalvåret.
  • Naturplejeindsatser på kommunale områder.
  • Etablering af græsningsarealer og græsningsaftaler med dyreholdere.
  • Udvikling af kommunens GIS, så vi får flere oplysninger, f.eks. faciliteter med billeder.
  • GIS – Gennemgang og opdatering af kortets oplysninger om bilag IV arter fra EU´s habitatdirektiv, og gennemgang af data fra laget om Naturbeskyttelseslovens §3 arealer.
  • Udarbejdelse af retningslinjer i forhold til terrænregulering, i forbindelse med natur- og vandprojekter.
  • Formidlingsopgaver, f.eks. redigering af tekster til hjemmesiden.

I Naturteamet arbejder vi indenfor temaerne vandløb, søer, hav og grundvand samt både tør og våd natur. Vi udfører både sagsbehandling og arbejder med drift og projekter. Du kan derfor være med på lidt af det hele, hvilket giver dig et godt grundlag, hvis du i fremtiden ønsker at arbejde i en alsidig offentlig eller anden politisk styret organisation.

Her er plads til dig, uanset om du ønsker at arbejde mest med ”våd” eller ”tør” natur, men vi forventer, at du hjælper med ad hoc-opgaver inden for begge områder og er løsningsorienteret, for vi er en gruppe med mange opgaver, deadlines og politisk årvågenhed.

Vores forventninger til dig
Vi ønsker os en selvstændig praktikant, der brænder for natur og miljø. Du er fleksibel, engageret og indstillet på at lære en masse.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde

  • Et spændende og udfordrende praktikforløb med stor indflydelse på egne opgaver.
  • Et ophold, hvor du ser verden fra sagsbehandlerens side.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og fleksibilitet i hverdagen.
  • Et fællesskab med fagligt dygtige kollegaer i et miljø med højt til loftet.
  • En lille kommune, hvor der ikke er langt fra beslutning til udførelse.
  • Plads til en praktikant og lysten til at hjælpe dig med egne opgaver.
  • Bil og kantine er tilgængelige i praktikperioden.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål
Du er altid meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder. Hvis der er et match, forventer vi, at du kommer forbi en dag og får en snak med os i teamet om dine muligheder og ønsker.
Kontakt Trine Hedemand, tlf. 21 17 31 15, så finder vi en dag det kan passe dig og vores team. Du er også velkommen til at skrive til os på [email protected].

Ansøgning
Send din ansøgning senest den 1. april 2025.

Om os
Natur & Miljø er organisatorisk placeret i afdelingen ”Klima, Miljø & Byg”, under kerneområdet Vækst, Teknik & Fællesskab. Her arbejder vi med alt det, der sætter rammerne om det fællesskab, som en kommune er, og som vi alle, uanset alder og livssituation lever i og med. Vores kerneopgave er at skabe bevægelse, der sætter rammer for det gode liv.

Vi arbejder på at skabe et bæredygtigt samfund, der er i social, økonomisk og biologisk balance. For os handler et bæredygtigt samfund om fællesskab, og hvordan vi lever i balance med naturen omkring os.

Fakta om Hedensted Kommune

  • Kommunen strækker sig fra den midtjyske højderyg med Gudenåens kilder ved Tørring i vest, til østkysten med Juelsminde og Glud i Øst.
  • De største byer er Hedensted, Løsning, Juelsminde og Tørring i nævnte rækkefølge.
  • Kommunen har ca. 47.000 indbyggere (december 2023) og er på ca. 551,36 km²,
  • Midtjyske motorvej ved Tørring og E45 ved Løsning og Hedensted gør det nemt og hurtigt for pendlere at komme til og fra kommunen.
  • 250 km offentlige vandløb, blandt andet bugter Gudenåen sig gennem den nordvestlige del af kommunen.
  • Der er i Hedensted Kommune udpeget 10.793 ha med naturbeskyttelsesinteresser i Grønt Danmarkskort.
  • Fem Natura 2000 områder ligger inden for kommunegrænsen.

Vi arbejder med udgangspunkt fra vores administrationshus i Tørring By. Der er flere, der udlejer ungdomsboliger i byen, og ellers ligger Tørring lige ved motorvejsnettet.
Vores adresse er Stationsparken 1, 7160 Tørring.

Afdeling: Natur og Miljø

Ansøgningsfrist: 01 August 2025

Placering: Stationsparken, 1, 7160, Tørring, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hedensted Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 August 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hedensted Kommune

Main office: Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2726475//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT