DI - Full Stack Udvikler
Kold+Partners
Med arbejdsplads i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, har du nu mulighed for at være med til, at bygge digitale løsninger til medarbejderne i DI med React, .NET og Azure.
Ansøg her! We usually respond within a week
Full Stack udvikler
Som Full Stack-udvikler i det medarbejdervendte produkteam bygger du digitale løsninger, som understøtter dine kolleger i DI's arbejde med at styrke konkurrencekraften hos danske virksomheder. Med React, .NET og Azure som værktøjer vil du bygge løsninger, der gør en forskel for DI's medarbejdere og deres service til medlemmerne.
DI er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og repræsenterer mere end 20.000 virksomheder fra hele landet. DI arbejder for et åbent samfund i bæredygtig vækst inden for den danske arbejdsmarkedsmodel. Hos DI er du med til at sikre et sundt og konkurrencedygtigt Danmark, der kan præge verden med danske værdier og principper. DI holder til i dejlige lokaler på Rådhuspladsen i hjertet af København. Du kan se mere om DI her.
Om teamet og jobbet
Udviklingsafdelingen er på 13 personer og er opdelt i to produktteams. I teamet er der desuden en SRE til at sikre robust CI/CD og IaC.
DI arbejder i et moderne setup i Azure med teknologier som .NET, React, TypeScript, Sass, Figma, Storybook og NX monorepo. Nøgleord er i øvrigt: SOLID, Clean code, Scrum og Modular Monolith arkitektur. Ca. 30% af tiden bruges på løbende at forbedre værktøjer, processer og eksisterende kode for dermed at sikre at alt er up to date.
Du bliver som Full Stack Udvikler en del af produktteamet for medarbejdervendte services. Her vil du blandt andet arbejde med produkter som Overenskomstportalen, DI AI Chat og integrationer til andre systemer og services som dine kolleger i DI bruger i deres arbejde hver dag.
Du vil blandt andet:
- Udvikle moderne front-ends til både mindre opgaver og større greenfield-projekter.
- Samarbejde med UX og designere for at sikre en god balance mellem æstetik, brugeroplevelse og performance.
- Bygge back-end-løsninger til dine front-end applikationer i C#.
I DI får du en uddannelsesplan, som er målrettet dine behov, så du følger den teknologiske udvikling og opkvalificerer dig i relevante teknologier og værktøjer. Teamet henter løbende dygtige eksterne undervisere ind til interne forløb og deltager i konferencer som fx NDC.
Du vil få en arbejdsplads med dygtige kolleger og en uformel kultur med stor fokus på dialog, fleksibilitet, kvalitet og frihed under ansvar. DI tilbyder faste arbejde-hjemme dage og mulighed for deltid.
Om dig?
Vi søger en full stack udvikler som har:
- Erfaring med React, .NET, C# og TypeScript.
- Kendskab til API-integrationer og datamodellering.
- Grundlæggende viden om CSS og HTML; kendskab til Azure og NX monorepo er en fordel.
- Gode dansk kundskaber i både skrift og tale.
Hvad sker der på den digitale front i DI?
DI har mange ambitioner for deres produkter og ønsker at levere en mere skræddersyet service til medlemmerne – og i endnu højere grad være til stede i lige netop de situationer, hvor virksomheden har brug for den hjælp DI kan tilbyde. Det er et mål at gøre det nemmere at få overblik og hurtige svar gennem eksempelvis selvbetjening og virtuel rådgivning, og medlemmerne skal forbindes endnu mere på tværs af virtuelle platforme.
DI ønsker også at skabe smartere interne arbejdsgange, blandt andet med automatisering nogle typer af opgaver og frigørelse af tid til andre. Data og kunstig intelligens bruges til at blive klogere, træffe beslutninger og udvikle services, og i det hele taget skabe en digital arbejdsplads der indfrier det enorme digitale potentiale i hele organisationen.
Fremtidens digitale DI skal vokse frem af nysgerrig innovation, pionerånd og frihed til at udvikle, afprøve og aflive ideer. Samtidig holder med at der holdes skarp fokus på tempo, fremdrift og implementering, så tingene kommer ud at virke.
DI tilbyder:
- Fokus på moderne arkitektur og teknologier.
- Tid til at bygge løsninger i god kvalitet og løbende vedligehold af vores kode.
- En uformel kultur med fokus på dialog og frihed under ansvar.
- Stor fokus på work/life balance, fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde og deltid.
- Sociale aktiviteter med dine kolleger
- Et godt uddannelsesbudget og individuelle udviklingsplaner.
- Fantastisk kantine med udsigt fra vores store tagterrasse til bl.a. Tivoli.
- En af Danmarks bedst ratede arbejdspladser
Interesseret?
Så klik på linket herunder med det samme. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler kandidater løbende. Rekrutteringen faciliteres af vores rekrutteringspartner Kold+Partners. Har du spørgsmål eller brug for mere viden, er du velkommen til at kontakte Peter Kold (2989 0903/[email protected]).
Company
Dansk Industri
Locations
DI - København
Remote status
Hybrid Remote
Employment type
Full-time
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: