Vil du være med til at understøtte Kriminalforsorgens FM løsninger?
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Vi søger en student, som kan understøtte arbejdet med driften og udviklingen af Facility Management løsninger på tværs af Kriminalforsorgen.
Om din kommende arbejdsplads
Kriminalforsorgens kapacitet skal over de kommende år moderniseres og samtidig skal driften og Facility management optimeres. Som medarbejder i Koncern Ejendomme vil du være en del af Kriminalforsorgens Center for Ejendomme, der varetager den tværgående styring af ejendomsområdet og herunder Facility management. Her vil du blive en aktiv del af et højt prioriteret udviklingsområde, med mulighed for at præge dine kommende arbejdsopgaver samt din faglige udvikling.
Dine opgaver som student
Som en del af den strategiske udvikling er vi i gang med en række udviklingsprojekter, hvor der er behov for administrativ understøttelse. Samtidig arbejder vi løbende med diverse drift og udviklingsopgaver som understøtter organisationen tværgående. Vi har brug for en person, som selvstændigt kan drive opgaver og opfølgning på disse. Du vil både skulle understøtte enheden og enhedschefen.
Du vil fra første dag i jobbet stå overfor flere spændende opgaver, herunder:
- Tovholder på diverse mødefora herunder indkaldelser, udarbejdelse af materiale som dagsordner og referater samt opfølgning på beslutninger
- Udarbejdelse af notater
- Deltagelse i projekter og analyser
Vores forventninger til dig
Du er i gang med videregående uddannelse og har gerne et par års studieerfaring. Det er vigtigt, at du har stærke kommunikative evner i både skrift og tale og har lyst til at kaste dig ud i nye opgaver. Du skal gerne have et godt humør og kunne trives i et uformelt og travlt miljø, hvor der er kort aftræk fra ide til beslutning.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et studierelateret job fx i den offentlige sektor. Det vil også være en fordel hvis du allerede har erfaring med Facility management.
Derudover skal du trives med en omskiftelig arbejdsdag, og det skal falde dig naturligt selvstændigt at drive og tage ansvar for dine opgaver. Du får stor mulighed for at påvirke dit jobindhold og dine arbejdstider.
Et dynamisk arbejdsmiljø i en organisation i udvikling
Vi kan tilbyde et meningsfuldt job i en dynamisk organisation, med stor politisk bevågenhed. Vi vægter at have et arbejdsmiljø hvor tværfaglighed og personlig udvikling prioriteres højt, med faglig sparring på tværs af de enkelte teams og enheder, for bedst at kunne varetage de varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Du vil få en bred kontaktflade til hele organisationen og andre dele af den offentlige sektor
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen har en arbejdstid på 10-15 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Strandgade 100, København K.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansøgningsprocessen
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning og CV skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest fredag 14. februar.
Vi vil løbende indkalde til samtaler og stillingen ønskes besat snarest muligt.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Yderligere Oplysninger
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Enhedsleder for Facility management, Søren Andersen tlf. 72554055
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Afdeling:
Lokation: Direktoratet for Kriminalforsorgen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: