Distriktsfysioterapeut søges til Sundhedshuset
Hedensted Kommune
Kunne du tænke dig at være en del af et Sundhedshus med mange fagligheder, hvor der er plads til tværfaglighed og sparring? Er du selvstændig i løsning af arbejdsopgaven og kan du tilrettelægge din egen arbejdsdag?
Om jobbet og opgaverne
Vi søger en distriktsfysioterapeut på 34 timer pr. uge til en fast stilling. Som distriktsterapeut løser man geriatriske genoptræningsopgaver i borgerens hjem og på plejehjemmene, ud fra borgerens ressourcer og begrænsninger. Vi løser genoptræningsopgaver efter både Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86.
- Undersøgelse og træning af geriatriske, medicinske og ortopædkirurgiske borgere, efter en genoptræningsplan, som har behov for hjemmetræning eller som bor på plejehjem.
- Vedligeholdelsestræning og genoptræning efter ”Lov om social service §86” .
- §86 holdtræning.
- Du vil blive en del af Sundhedshusets geriatriske team.
- Dokumentation i Cura.
Vores forventninger til dig
Du er uddannet fysioterapeut og har gerne erfaring med træning af den ældre medicinske eller ortopædkirurgiske borger. Du har et bredt kendskab til træning af borgere med en almen genoptræningsplan. Du arbejder selvstændigt, men søger samtidig videndeling med dine kollegaer.
Du er ansat som selvtilrettelæggende. Du er i stand til at planlægge og strukturere dit arbejde, og du er samvittighedsfuld i dokumentationen af arbejdet med borgeren.
Du er empatisk og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og behov, samtidig med at du udfordrer borgerens formåen.
Kørekort er en nødvendighed, da din primære arbejdstid vil foregå hjemme hos borgerne. Der er adgang til kommunal bil.
Derfor skal du vælge os
Hos os i Sundhedshuset vil du blive en del af en engageret og velfungerende afdeling på 62 medarbejdere, hvor vi vægter ansvar, dialog og udvikling højt. Vores ambitioner i Sundhedshuset er at have borgeren i centrum, således at borgeren føler sig godt behandlet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Yderligere oplysninger kan fås hos teamleder Jette Lyshøj Hansen, tlf. 30 36 14 57 eller mail [email protected].
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 21. januar 2025. Samtaler afholdes onsdag den 22. januar 2025.
Om os
Center for Sundhed, Frivillighed og Forebyggelse er organiseret i Social Omsorg i Hedensted Kommune.
Afdeling: Center for sundhed, frivillighed og forebyggelse
Ansøgningsfrist: 21 January 2025
Placering: Ny Skolegade, 4, 8723, Løsning, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: