Finansøkonomer til Praktik i Danske Bank
Danske Bank
Leder du efter et spændende og givende praktikforløb inden for finanssektoren? Hos Danske Bank har du mulighed for at kickstarte din karriere i et team, hvor du fra første dag får ansvar og alsidige arbejdsopgaver. Vi søger ambitiøse finansøkonomstuderende, der brænder for at skabe gode kundeoplevelser og som er klar til at lære og udvikle sig.
Vi søger nu praktikanter, der læser Finansøkonomuddannelsen og skal i praktik fra januar 2026
Som praktikant i Danske Bank bliver du en essentiel del af teamet og får hands-on erfaring med finansielle problemstillinger og kundeservice. Fra første dag er du en del af en motiverende arbejdsplads med gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.
Her er hvad Natascha, der er Trainee i Ballerup/Herlev rådgivningscenter, fortæller om hendes praktikforløb:
”Mit praktikforløb i Danske Bank var et forløb der både levede op til og overgik mine forventninger. Jeg blev fra dag ét en del af teamet og fik lov til at prøve kræfter med en masse forskellige opgaver, som alle var med til at udvikle mig både fagligt og personligt. Under forløbet var et af fokuspunkterne frihed under ansvar, og jeg oplevede kollegaer og chefer, som havde tiltro til mig og mine evner. Derudover var forløbet med til at give mig et indblik i hverdagen som personlig rådgiver, og var samtidig med til at bekræfte at jeg er landet på den rigtige hylde”
Vær med til at indfri vores kunders drømme
Som praktikant kan du forvente en hverdag med fart over feltet i arbejdet med nye og spændende opgaver. Du vil samarbejde tæt med erfarne rådgivere og få muligheden for at dykke ned i forskellige områder i arbejdet som rådgiver. Dit arbejde vil have direkte indflydelse på vores kunders økonomiske tryghed og fremtidsplaner.
I vores praktikforløb, vil du:
- Arbejde med forskellige finansielle problemstillinger inden for f.eks. finansiering, bolig og forsikring
- Kommunikere med vores kunder både på skrift og i tale
- Anvende din faglige viden til at hjælpe vores kunder med at tage beslutninger, der sikrer dem økonomisk stabilitet i deres dagligdag.
- Udvikle dine evner til at skabe relationer og indgå i en værdiskabende dialog
Vi er en bank i udvikling og stræber efter at udnytte digitale værktøjer og løsninger på den bedst mulige måde. Vi leder derfor efter dig, der har digitalt flair og som motiveres af at arbejde med og udvikle dine digitale kompetencer.
Det særlige ved vores praktikforløb
Du bliver en del af et læringsforløb på tværs af hele landet, hvor du sammen med de andre praktikanter opnår læring og fællesskab og dermed klædes du godt på til en fremtid som rådgiver i Danske Bank.
”Du deltager i dagligdagen på lige fod med rådgiverne. Der er også muligheder for at opsøge andre afdelinger i banken, afhængigt af hvad du interesserer dig for. Du er i tæt dialog med din leder, om at sætte et program der passer til dit mål. Det er reelt set én selv, som bestemmer, hvor langt man vil nå i praktikperioden - for Danske Bank skal nok være dér til at støtte dig!" fortæller vores Trainee Anders, som var i praktik i Risskov afdeling.
Om dig:
Det er vigtigt, at du er en nysgerrig og proaktiv person, som trives med at have flere bolde i luften. Du får energi af at tale med nye mennesker og har lyst til at lære nyt.
- Du er studerende på Finansøkonomuddannelsen og skal i praktik til januar 2026
- Proaktiv, ansvarsbevidst og har en naturlig interesse for finans og kundeservice
- Motiveret for at lære og bidrage til teamets succes
- God til at kommunikere og skabe relationer
Praktiksteder – vi er fælles om vores kunder
Hos Danske Bank er vi højt specialiserede og alle rådgivere arbejder på at sikre fantastiske kundeoplevelser. Vi prioriterer et tæt samarbejde på tværs af banken og værner om en åben og ærlig kultur, hvor det at have det sjovt på arbejde, er essentielt. Du har mulighed for at komme i praktik i enten Advisory Network og Daily Banking.
I Advisory Network får du specialistviden og indsigt i forskellige finansielle områder, med primært fokus på boligområdet. Du skal levere skræddersyet rådgivning til kunderne og identificere, hvornår andre specialister skal involveres. Vores rådgivningscentre, er spredt over hele landet, og betjener kunder både digitalt og ansigt til ansigt, afhængigt af kundens ønsker og behov.
I Daily Banking rådgiver vi udelukkende gennem digitale kanaler, især inden for daglig økonomi og forbrugsfinansiering. Vores mål er at simplificere hverdagens økonomi og støtte kunderne i brugen af vores digitale løsninger. Hvis du er interesseret i en praktikplads i Daily Banking, vil du arbejde fra vores nye fantastiske domicil i København eller i vores skønne afdeling i hjertet af Aarhus centrum.
Fælles for begge områder: Du bliver del af et professionelt og imødekommende team. Vi fokuserer på at levere holistisk og professionel rådgivning ved at arbejde tæt sammen altid med udgangspunkt i kundens individuelle behov. Vi tilbyder faciliteter i top og adskillige muligheder for at deltage i sociale arrangementer med dine kollegaer.
Hvis du allerede nu drømmer om at fortsætte din rejse hos Danske Bank med en traineeperiode efter din praktik, så har vi muligheder for dig! Som trainee vil du få erfaring både fra Advisory Network og Daily Banking, hvilket giver dig et unikt og bredt grundlag for at finde ud af, hvad du brænder for, og hvilket specialiseringsområde der passer bedst til dine ambitioner.
Er du vores kommende praktikant?
Send dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du er den ideelle kandidat til et praktikophold hos os. Indikér dine geografiske præferencer og om du foretrækker Advisory Network eller Daily Banking.
For at lære jer bedre at kende, afholder vi rekrutteringsevents - det ser vi rigtig meget frem til! Vi læser derfor ansøgningerne løbende og inviterer ind til disse rekrutteringsevents.
Vores events vil foregå d. 21. februar 2025 i Aarhus og d. 26. februar i København.
Husk at vedlægge en officiel karakterudskrift fra dine foreløbige eksamener på dit nuværende studie samt karakterudskrift fra en foregående gymnasial uddannelse. Dit navn skal fremgå på karakterudskrifter.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Line Kronborg Sauer [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig!
Placering
Denmark
Arbejdsadresser
Jægergårdsgade 101B, st. 8000 Århus C
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: