New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Koordinerende studiestartstutorer til introdagene på Market & Management Anthropology, august 2025

Syddansk Universitet (SDU)



Indsæt evt. kort beskrivelse af opslaget
Vil du være med til at give de kommende studerende på din uddannelse den bedste start på studiet? Som koordinerende studiestartstutorer spiller du en afgørende rolle i at skabe en god introduktion og overgang til universitetet.

Vi søger 3-4 koordinerende studiestartstutorer for årgang 2025.

Hovedopgaver:

  • Forberede og afvikle det planlagte introprogram i uge 35 (3 dage)
  • Deltage aktivt i det obligatoriske uddannelsesforløb for koordinerende studiestartstutorer (online moduler i itslearning + workshops på Campus)
  • Være med til at hverve frivillige tutorer, der tilknyttes som praktisk og social støtte
  • Være primær kontaktperson, oplægsholder og facilitator for et øvelseshold i introdagene i uge 35 (3 dage)
  • Være rollemodel, der støtter nye studerende på en positiv, inkluderende og respektfuld måde.
  • Sikre koordinering med uddannelsens øvrige aktører i studiestarten.

Som koordinerende studiestartstutor ansættes du af det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Du vil i din opgaveløsning referere til fakultetets studiestartskoordinator Kirstine Ravn Kjems.

Du skal søge stillingen, hvis

  • Du har bestået første semester af din uddannelse
  • Du har et særligt drive og engagement for at gøre studiestarten så god som mulig
  • Du er imødekommende, kan samarbejde i en gruppe og sætte skub i sociale tiltag
  • Du er selvstændig, struktureret og ansvarsbevidst
  • Du kan lide at motivere og udvikle andre mennesker - og sprede godt humør
  • Du tør at bede om hjælp, hvis du er i tvivl eller har brug for sparring
  • Du trives i underviserrollen. Tidligere erfaring med vejledning eller undervisning er en fordel, men ikke en forudsætning for at søge stillingen.

Rollen som koordinerende studiestartstutor
Rollen som koordinerende studiestartstutor begynder med en planlægningsfase fra april og frem til afviklingen i uge 35.

Du vil være den primære kontaktperson og facilitator for et øvelseshold i introdagene. Du vil i tæt samarbejde med Studievejledningen på Samfundsvidenskab og de øvrige koordinerende tutorer stå for forberedelse, planlægning og afvikling af indholdet i de forskellige fastlagte moduler i programmet for introdagene. Se vejledende program for introdage.

Det bliver din opgave at skabe en så god studiestart for dit øvelseshold som muligt igennem både faglige og praktiske oplæg om uddannelsen, samt at danne gode rammer for sociale relationer på holdet og skabe forankring til studiemiljøet.

Herudover vil du være tovholder for 2 – 3 frivillige tutorer, der tilknyttes hvert øvelseshold som praktisk og social støtte.

Det forventes, at den koordinerende studiestartstutor deltager aktivt, forbereder sig og opbygger en tryg og tillidsfuld relation til sit hold og gruppen af frivillige tutorer.

Hvem kan søge?

  • Du skal være indskrevet på uddannelsen
  • Du skal kunne dansk på et niveau, hvor du kan deltage i uddannelsesforløbet.
  • Du skal kunne deltage i følgende workshops:
    • Workshop del 1: 23. april kl. 16.30 – 21.00
    • Workshop del 2: 30. april kl. 16.30 – 21.00
    • Tutordag 13. august kl. 09.00 – 16.00
  • Du skal kunne deltage i forberedelse og afvikling i uge 35.

Ansøgning
En komplet ansøgning består af følgende i Adobe PDF:

  • Motiveret ansøgning på 1 side.
    Beskriv din motivation for at søge og hvordan du kan gøre en forskel. Giv gerne konkrete eksempler på, hvordan du kan bidrage og få dine særlige styrker i spil.
  • CV
  • Eksamensudskrift

Ansættelsessamtaler
Efter ansøgningsfristen behandles alle ansøgninger og der gennemføres korte ansættelsesinterviews på 15-20 min. Interviews vil blive afviklet i uge 10 og 11. Du vil blive indkaldt til en eventuel samtale via din SDU studentermail.

Ansættelse og lønforhold
Ansættelsen finder sted fra 1. april. Stillingerne er tidsbegrænset frem til 31. august 2025.

Stillingen som koordinerende studiestartstutor opdeles i to ansættelsesforhold.

    • I planlægningsfasen ansættes den koordinerende tutor som studentermedhjælper efter gældende HK-overenskomst.
      Den koordinerende studiestartstutor aflønnes for i alt 45 timer.
    • Under afvikling af introdagene ansættes den koordinerende tutor som studenterstudievejleder efter gældende SUL-overenskomst.
      Der aflønnes for i alt 20 timer.
    Lønudbetaling vil ske ved stillingens afslutning.

    Spørgsmål til stillingen
    Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fakultetets studiestartskoordinator Kirstine Ravn Kjems [email protected]

    Ansøgningsfrist 25. februar

    Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

    Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

    Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

    Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

    Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

    Placering: Odense, Denmark

    This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

    view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



    save
    save deadline
    print
    mail me
    Application deadline: as soon as possible
    Geographic location

    Applicant interest

    How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



    Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

    Apply
    View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
    Get latest jobs before others


    Syddansk Universitet (SDU)

    Main office: Campusvej 55, 5230 Odense M

    SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

    We perodically offer student internships

    More info for this company

    Talent demand All current jobs


    https://studerendeonline.dk/en/job/2733189//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
    HPT