New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Stud.jur. til Ekstra Bladet

JP/Politikens Hus A/S



Er du jurastuderende, og kunne du tænke dig at arbejde med personalejura/HR og prøve kræfter med medie- og entertainmentret på landets stærkeste digitale nyhedsmedie? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen

Ekstra Bladet søger en stud.jur. til at blive en del af Administration & Jura, der understøtter hele Ekstra Bladet, nichemedierne Bold og Feltet.dk samt managerspillet Holdet med juridisk rådgivning og service- og administrative opgaver.

Vi yder juridisk rådgivning primært indenfor arbejds- og ansættelsesret, medie- og entertainmentret, men håndterer også juridiske spørgsmål indenfor andre fagområder. Derudover håndterer vi HR-relaterede opgaver, der vedrører medarbejdernes forhold, trivsel og udvikling. Teamet består af seks medarbejdere, herunder to jurister.

Som studentermedhjælper i Administration & Jura får du et unikt indblik i arbejdet på et nyhedsmedie samt i de administrative og juridiske processer og problematikker, der opstår i alt fra ansættelse til fratræden af vores medarbejdere samt i forbindelse med publiceringen af vores journalistiske og kommercielle indhold.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores erfarne jurister, som sørger for, at du får den nødvendige faglige sparring. Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt ift. dit studie.

Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og vil primært omfatte følgende:

  • Udfyldelse og gennemgang af ansættelseskontrakter og oprettelse af medarbejdere
  • Udarbejdelse af øvrige samarbejds- og leverandøraftaler
  • Bistå juristerne med konkret sagsbehandling og juridiske og administrative ad hoc-opgaver
  • Ophavsret, herunder vurdering af citatspørgsmål og håndtering af videresalg og krænkelser af Ekstra Bladets rettigheder
  • Du vil også få mulighed for at bistå med forskellige medieretlige opgaver, fx i relation til presseetiske og strafferetlige spørgsmål samt redaktionelle klager

Hvem er du?

Vi søger en nysgerrig og engageret jurastuderende, der er grundig og kvalitetsbevidst, og som går konstruktivt og løsningsorienteret til sine opgaver. Det er vigtigt, at du trives i et dynamisk arbejdsmiljø med et højt arbejdstempo og kan lide at tage ansvar og har personlig gennemslagskraft. Vi forventer derudover, at du:

  • Som minimum er på 5. semester af din juridiske bacheloruddannelse
  • Har gode teoretiske kvalifikationer
  • Er stærk og præcis i din mundtlige og skriftlige kommunikation
  • Det er derudover en fordel, hvis du har haft arbejds- og ansættelsesret, immaterialret, entertainmentret eller medieret på studiet

Vi tilbyder

  • En timelønnet stilling på mellem 12-15 timer om ugen på Rådhuspladsen 37 i hjertet af København.
  • En mulighed for at anvende juraen i praksis inden for flere juridiske discipliner på et af Danmarks største digitale nyhedsmedier.
  • Alsidige og spændende opgaver.
  • At være en del af et team, hvor fagligheden og ambitionerne er høje og tonen uformel.
  • Fleksible arbejdstider, der tilpasses dine studie og eksaminer.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Iben Freudendahl Jefsen, Chef for Administration & Jura: [email protected]/40401313, eller Kathrine Høeg, juridisk seniorkonsulent og projektleder: [email protected]/60623401.

Send din ansøgning med CV og karakterudskrifter via ekstrabladet.dk under 'Om Ekstra Bladet' og ’Job hos Ekstra Bladet’ eller på jppol.dk under ’Karriere’ – tryk på stillingen og 'Søg online'.

Ansøgningsfristen er 13. februar 2025, og vi indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ekstra Bladet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.

Afdeling: Rådhuspladsen 37 1785 København V.

Lokation: Ekstra Bladet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at JP/Politikens Hus A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


JP/Politikens Hus A/S

Main office: Rådhuspladsen 37, 1785 København V

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2733605//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT