Studiejob som rådgiverassistent til Holbæk
Jyske Bank
- Bor du i området omkring Holbæk?
- Er du finansbachelor eller finansøkonom studerende?
- Overvejer du en karriere inden for den finansielle sektor?
Så læs mere her:
Vi søger en målrettet og ambitiøs studerende til studiejob som rådgiverassistent og efterfølgende praktikforløb. Læser du finansbachelor eller finansøkonom, og vil du supplere dit studie med relevant erhvervserfaring, så læs videre her.
Med studiejob og et efterfølgende praktikforløb i Jyske Bank, får du et unikt indblik i den finansielle sektor samt mulighed for at anvende din teoretiske viden i praksis. Praktikken kan også blive din indgang til et traineeforløb i Jyske Bank.
Hvad får du hos os?
Du vil få et spændende studierelevant job, hvor opgaverne bl.a. vil være:
- Forskellige administrative opgaver og kundeopgaver.
- Kundeoprettelse og kreditbehandling.
- Udarbejdelse af diverse aftaledokumenter f.eks. fuldmagter og netbank aftaler.
- Hjælpe med on boarding af nye kunder.
- Opdatere boligsager med indkomst- og budgetoplysninger.
- Håndtere og hjælpe kunder, der kommer ind i banken.
- Afholde møder med unge kunder.
Arbejdsomfanget for en rådgiverassistent er 15-20 timer om ugen i tidsrummet 08.00 – 18.00 mandag til fredag - og vi er fleksible i forhold til at planlægge jobbet bedst muligt i forhold til dit studie.
I Jyske Bank-koncernen kan du bruge og udvikle dine kompetencer fra studiet - og være med til at gøre en forskel for både kunder, kolleger og aktionærer. Du får ansvar og udfordringer i forhold til dine kompetencer.
Hvad søger vi så?
Det er en forudsætning, at du læser finansbachelor- eller finansøkonomuddannelsen og vi foretrækker, at du er i starten af dit uddannelsesforløb.
Du har en stor interesse for den finansielle sektor og er nysgerrig på en karriere som Bankrådgiver.
Du er initiativrig og tør tænke anderledes og dette afspejler din måde at tilgå aktiviteter og arrangementer i afdelingen. Du har gode kommunikative færdigheder, og vores kunder vil dermed blive mødt med ligeværd og ægte interesse.
Du er ambitiøs i forhold til personlig og faglig udvikling og nysgerrig på uddannelsesmuligheder i Jyske Bank. Vi kigger naturligvis på karakterer, da de giver os en indikation af, at du er god til at lære fagligt stof - men de betyder bestemt ikke alt. Det er mindst lige så afgørende, at du har de personlige egenskaber, der skal til for at møde kunden og give dem gode oplevelser.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Send os din ansøgning, CV og dine seneste karakterer fra nuværende studier samt eksamensbevis(er) fra tidligere uddannelse(r). Dine karakterer er ikke afgørende, det har også stor betydning for os, at du har de personlige egenskaber der skal til for at møde vores kunder og give dem gode oplevelser.
Ansøgningsfristen er den 20. februar. Da vi vurderer og indkalder kandidaterne løbende, forbeholder vi os retten til at lukke stillingen, når den rigtige kandidat er fundet.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du mere end velkommen til at kontakte Privatkundedirektør Louise Kofod Sonnesen. Hvis du har generelle spørgsmål til Jyske Bank eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte vores Rekrutteringspartnere telefonisk; Jens Trøst Poulsen (+45 89 89 25 90) og Mia Zenia Steen (+45 89 89 26 76) eller via [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg
Lokation: Holbæk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: