New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Barselsvikariat – Administrativ medarbejder til økonomiopgaver

Furesø Kommune



Vi søger en barselsvikar som er god til arbejde i forskellige systemer og har en god talforståelse. Du skal arbejde med indhentelse af refusioner for barsel, sygedagpenge, AUB, AKUT mm. Hvis du har erfaring eller evner kan du også hjælpe med opfølgning på afstemninger og omposteringsbilag i OPUS RBI.

Det er en fordel hvis du har kendskab til Virk.dk, Excel, KMD OPUS og barsels- og sygedagpengeregler. Men vi er selvfølgelig også klar til at oplære dig, hvis du kommer med andre relevante erfaringer og kompetencer.

Du skal være ansvarsbevidst, struktureret og serviceminded. Desuden skal du trives med mange gentagne opgaver og at arbejde med tidsfrister, men indenfor de rammer kan du selvstændigt tilrettelægge dine opgaver.

Du er ikke alene om opgaverne. Der er kollegaer som kender opgaverne og vi er gode til at sparre med hinanden, for sammen finder vi de bedste løsninger. Vi har en travl hverdag med en uformel omgangstone med humor, men uden at fagligheden går tabt.

Hvem er vi?
Personaleafdelingen består af 11 personalekonsulenter, en elev og en personalechef.

Vi er en del af Center for Borgerservice og Organisation (CBO), som desuden består af Borgerservice, Økonomi og Ledelsessekretariat. CBO er et ressourcecenter, som understøtter og leverer service og konsulentbistand til borgerne og de fem fagcentre i Furesø Kommune. Vi samarbejder på tværs af afdelingerne for at få den bedste og mest effektive løsning af opgaverne.

Det praktiske
Personaleafdelingen har adresse på Furesø Kommunes Rådhus, Stiager 2 i Værløse, tæt på Værløse Station. Rådhuset er indrettet omkring et stort Atrie med dejligt ovenlys, hvor borgere og gæster færdes sammen med rådhusets personale. Vi sidder i storrumskontor med adgang til mange interne møderum, fleksrum, telefonbokse og fællesarealer, som bruges aktivt som en del af arbejdsdagen. Kantinen serverer en lækker og sund frokost, som du kan købe enkelte dage eller tilmelde dig med fast månedlig betaling. Vi kan godt lide at være sammen også udenfor arbejdstid. Det er både i vores afdeling og ved arrangementer med flere fra vores center eller Rådhuset. Du har også mulighed for at melde dig ind i Kunstforeningen eller Personaleforeningen og møde andre kollegaer i organisationen. Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage op til to dage om ugen.

Stillingen kan være på fuldtid eller deltid. Timetallet kan aftales på baggrund af dine ønsker og kvalifikationer ift. opgaver.

Din løn forhandles i henhold til relevant overenskomst. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter. Varighed ca. et år.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte personalechef Mette Marie Winther på tlf. 7216 5310 eller personalekonsulent Vibeke Neumann på tlf. 7216 4183.

Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag den 12. februar 2025. Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 17. februar 2025.

Du skal søge jobbet online.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Afdeling: Personale

Ansøgningsfrist: 12 February 2025

Placering: Stiager 2, 3500, Værløse

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Furesø Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Furesø Kommune

Main office: Stiager 2, 3500 Værløse

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2735864//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT