New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Juniorkonsulent til Data & Analytics (studerende)

DSB



Er du klar til at skabe gennemsigtighed i produktionen og forbedre driften gennem dataanalyse?

Få praktisk erfaring med Power BI og Jira og brug det til at optimere opgaveflowet hos DSB!

I denne rolle får indsigt i dataanalyse og Business Intelligence i praksis i tæt samarbejde med erfarne kolleger.

Mød dit nye team i Data & Analytics
Data & Analytics betjener hele DSB med forretningsinformation. Vi arbejder både backend, hvor vi finder og modellerer data, og frontend, hvor vi taler med forretningen for at afklare deres behov og levere de ønskede rapporter.

Vi er et team af erfarne kolleger, der støtter aktiviteter i regnskab, økonomi, HR, strategi, IT, ejendomme, indkøb, kommerciel og togdrift. Derfor har vi en meget bred samarbejdsflade og komplekse opgaver.

Syv af os arbejder fra Danmark, og fem fra vores nearshorecenter i Polen.

Vores mål er at forbedre teknologi, viden og processer for at imødekomme forretningens stigende behov for datadrevne indsigter.

Vi er klar til at strømline vores opgaveindtag, og her har vi brug for dig.

”Det er et spændende sted at arbejde, hvor der er et stort uudnyttet potential i at finde gode metoder til at overvåge og køre driften.Det er komplekst og afvekslende og giver dig mulighed for at lære noget om de ting, der ligger i udkanten af klassisk drift i en produktionsvirksomhed” ,

siger Ida, som arbejder med at få overblik i dette område.

Hvad skal du lave?
Vi forestiller os, at du arbejder ca. 10-15 timer ugentligt. Vi planlægger din arbejdstid sammen og tager hensyn til dine eksamensperioder m.m.

Du får tilbudt et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejde. Du kan også bruge togkortet i din fritid.

Som juniorkonsulent hos os vil din primære opgave være at analysere data for at skabe klarhed og optimere driftsprocesserne.

Du vil arbejde tæt sammen med teamlederen for at udarbejde og følge op på forbedringsforslag baseret på Power BI-rapporter og Jira-data.

En typisk arbejdsdag

Din dag starter måske med, at du gennemgår de nyeste Power BI-rapporter og Jira-opgaver for at få et overblik over opgaveflowet.

Efterfølgende holder du et møde med teamlederen, for at drøfte mulige forbedringer baseret på den indsigt, du har tilegnet dig.

Efter frokost arbejder du videre med at udarbejde implementeringsforslag og følger op på tidligere anbefalinger.

Senere vil du måske arbejde på at udvikle nye rapporter for at støtte vores kollegaer i forretningen med at skabe klarhed.

Der kan også forekomme ad hoc-opgaver og lettere administration.

Er det dig, vi leder efter?
Du er godt i gang med din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse, gerne inden for produktion eller logistik, f.eks. produktionsingeniør eller mejeriingeniør.

Dataanalyser motiverer dig, og du vil gerne lære at arbejde med Power BI og samtidig blive klogere på SAFe@/SCRUM-metoder.

Det er vigtigt, at du er nysgerrig på nye perspektiver og løsninger. Det er helt okay at stille spørgsmål ved det eksisterende og afprøve nye metoder.

Desuden er du klar til at samarbejde og indgå i tværfaglige sammenhænge.

Vi går særligt efter dig, der har nogle af disse faglige kvalifikationer

  • Kendskab til produktionsprocesser og -metoder, fra studie eller arbejde
  • Grundlæggende viden om Lean-principper
  • Erfaring med Jira eller andre projektledelsesværktøjer

Hvad kan DSB tilbyde dig?
Alle vores studerende, kandidater, praktikanter og unge nyuddannede tilbydes at blive en del af vores Young Professionals’ Network.

Det er et internt netværk for unge talenter, som varetages af medlemmerne med støtte fra HR.

Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine evner og færdigheder
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Ansættelse efter gældende overenskomst med pension og mulighed for sundhedsforsikring

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu
Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du er studerende og studieaktiv.

Ansøgningsfristen er d. 10. februar 2025
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Du søger via linket til vores karriereportal, hvor du bedes besvare nogle spørgsmål – herunder din motivation - samt uploade CV og gyldig studiedokumentation eller karakterudskrift. Vi modtager ikke traditionelle ansøgninger i denne proces.

Spørgsmål? Ring til Ida Castberg på tlf. 2468 0215.

#LI-BS1
#LI-Hybrid

Afdeling:

Lokation: Telegade 2, 2630 Taastrup

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DSB



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 February 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DSB

Main office: Telegade 2, 2630 Tåstrup

DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2736118//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT