New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

PRAKTIKANT TIL SOCIALE MEDIER

Johan Borups Højskole



Brænder du for formidling på sociale medier, og drømmer du om en praktikplads inden for den kreative, kunstneriske branche?
Er du idérig? Elsker du at fortælle historier gennem video, tekst og billeder? Kunne du tænke dig at være med til at udvikle et kreativt, kunstnerisk mødesteds tilstedeværelse på de sociale medier? Så er du måske Johan Borups Højskoles nye SoMe-praktikant.

Johan Borups Højskole er en kreativ højskole ved Frederiksholms Kanal i København. Men den er mere end det; med sin beliggenhed midt i byen i et smukt palæ lige foran Christiansborg, er den et åbent miljø for kunst, kultur, koncerter, debat og aktivisme.

Du kommer til at formidle historier om kommende udstillinger, spændende mennesker, der har deres gang på skolen, koncerter, festivaler, elevernes værker (eksempelvis film, podcasts, tekster) og det daglige liv på højskolen.

Kompetencer og opgaver
Hvilke kompetencer søger vi?
– Du har viden og indsigt i, hvordan sociale medier fungerer
– Du forstår dig på formidling på web og sociale medier og har lyst til mere praktisk erfaring
– Du har kendskab til målgruppens tilstedeværelse og ageren på SoMe
– Du har sans for det visuelle, er kreativ, legende og skriver fængende
– Du brænder for kunst og kultur
– Du er ikke bange for at tage initiativ og kaste dig ud i nye indholdsformater
på egen hånd under vejledning og med sparring fra redaktøren og det øvrige PR- team.
– Du er i gang med en relevant uddannelse

Hvilke arbejdsopgaver får du som praktikant?
– Løbende udvikling af højskolens SoMe-platforme
– Løbende opdatering af højskolens SoMe-platforme
– Deltagelse i ugentlige redaktionsmøder med kommunikationsteamet og øvrigt personale
– Deltagelse i og dækning af relevante begivenheder på skolen
– Fotografering – gerne med smartphone

Under praktikforløbet får du professionel sparring, så du sikrer at udvikle dine færdigheder.

Praktiske informationer
Løn, arbejdstid og sted
Praktikken er ulønnet. Arbejdstiden vil normalt være ca. 30 timer/uge afhængigt af dit studieforløb og din studieordning. Praktikopholdet er meritgivende.

Praktikperioden er ideelt set 6 måneder og minimum tre måneder. Start januar/august eller snarest derefter afhængigt af din praktikperiode. Praktikken finder sted på Johan Borups Højskole i København.

Der er verdensklasse morgenmad, frokost og aftensmad mandag-fredag, der er inkluderet i dit praktikophold.

Ansøgning
En tekst om dig selv samt dit CV med din uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund. Et portfolio eller eksempler på noget, du tidligere har lavet relateret til praktikopslagets efterspurgte kompetencer.

Skriv gerne et par linjer om, hvordan du oplever Johan Borups’ tilstedeværelse på sociale medier. Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at sende en ansøgning til os på: [email protected]. Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge praktikpladsen.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Johan Borups Højskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Johan Borups Højskole

Main office: Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K

Johan Borups Højskole er en klassisk højskole, men også en særlig højskole, da den ikke ligger ude på landet, men midt i den myldrende millionby. I over hundrede år var Johan Borups den eneste byhøjskole.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2740946//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT