Nexus Advokater søger studentermedarbejder til digital marketing
Nexus Advokater
Brænder du for digital marketing og drømmer om at bruge din teoretiske viden i praksis? Hos Nexus Advokater søger vi en engageret studentermedarbejder, der er klar til at arbejde med alt fra e-mail marketing og dataanalyse til automatisering og tekstforfatning. Vi tilbyder en spændende rolle med stort ansvar, læring og mulighed for at præge dine opgaver.
Hvem er vi?
Nexus Advokater er et specialistkontor inden for entrepriseret. Vi rådgiver byggeriets parter og lægger vægt på et højt fagligt niveau, som vi opretholder gennem sparring, kurser og faglige arrangementer. Hos os vil du et uhøjtideligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at udvikle sig og bidrage med sine idéer.
Som en del af vores marketingteam kommer du til at arbejde tæt sammen med vores salgs- og marketingchef og øvrige juridiske studentermedarbejdere. Vi elsker at sparre, dele idéer og skabe gode resultater – sammen.
Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en vigtig del af vores digitale indsats og vil med tiden få ansvar for egne projekter. Opgaverne omfatter blandt andet:
- Vedligeholdelse og opdatering af vores hjemmeside
- Implementering og vedligeholdelse af vores CRM-system
- Opsætning og optimering af digital annoncering
- E-mail marketing og kampagneudvikling
- Tekstforfatning og korrekturlæsning
- Konceptudvikling af nye salgs- og marketingtiltag
- Ad hoc-opgaver inden for marketing, kommunikation og salg
Vi forventer ikke, at du har erfaring med det hele – det vigtigste er din lyst til at lære og tage ansvar.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er studerende inden for marketing, kommunikation eller digitale medier
- Brænder for digital marketing, data og automatisering
- Har erfaring med eller lyst til at lære at arbejde med WordPress, Google Analytics, Mailchimp og LinkedIn
- Har gåpåmod, er kvalitetsbevidst og god til at samarbejde
Hvad tilbyder vi?
- Fleksibel arbejdstid på 10-15 timer om ugen, så jobbet kan passe med dit studie
- Mulighed for hjemmearbejde
- Direkte sparring med vores salgs- og marketingchef
- Mulighed for at arbejde selvstændigt og udvikle dine kompetencer inden for digitale værktøjer og strategier
- Et socialt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer både faglighed og hygge
Sådan ansøger du
Er du klar til at tage din faglige udvikling til næste niveau? Send dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, hvad der motiverer dig, og hvordan du kan bidrage positivt til vores virksomhed.
Skriv til os på [email protected] med emnet “Studentermedarbejder til marketing”. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores salgs- og marketingchef, Stefan Kristensen, på tlf. 28 57 58 82.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du kan også se mere om Nexus Advokater på vores hjemmeside og LinkedIn
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: