Studentermedhjælper til økonomiafdeling i Energi Fyn
Energi Fyn
Læser du økonomi/finans og har et par år eller mere tilbage af dit studie? Kunne du tænke dig et studierelevant job til at kickstarte din karriere? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Energi Fyn er Fyns største energiselskab, og vi sikrer elforsyningen til 220.000 fynboer. Vi er 100% ejet af fynboer, og det er vores mål og opgave at bidrage til udviklingen på Fyn. Som koncern har vi både kommercielle og regulerede aktiviteter, som bl.a. dækker over salg af ladestandere, varmepumper, el og gas, drift af elnettet på det meste af Fyn, udrulning af fibernet mm.
Teori til praksis
Som studentermedhjælper bliver du en del af økonomiafdelingen, som har ansvaret for den samlede økonomistyring i Energi Fyn koncernen. Dit arbejdsområde bliver at løse en række praktiske opgaver, der har en berøringsflade til controlling og regnskab.
Som studentermedhjælper vil du få en fast opgaveportefølje, men samtidig kan opgaverne udvikle sig over tid. Dette vil ske i takt med erfaring, kendskab til systemer mv.
Du bliver en del af et team på 17 erfarne og fagligt stærke kollegaer samlet i controlling og regnskab, og du får reference til vores teamleder for controlling. Det er et succeskriterie for os, at du kommer i mål med dine opgaver, og at du tør bede om hjælp undervejs.
Nysgerrig og detaljeorienteret
Du er i gang med en relevant uddannelse indenfor økonomi/finans og har gerne et par år tilbage af dit studie. Du arbejder struktureret, detaljeorienteret og er lærenem, når det handler om nye områder. Som person er du positiv, nysgerrig og entusiastisk.
Fællesskab med fokus på høj kvalitet
Du får et studiejob hvor du stifter bekendtskab med relevante opgaver indenfor særligt regnskab og et indblik i hvad det vil sige at arbejde i et moderne ERP-system. Omgangstonen i afdelingen er uformel, der er højt til loftet og en fælles målsætning om at levere høj kvalitet. Du får muligheden for at blive afklaret i forhold til specialer i fremtidige karrierevalg, og igennem et studierelevant job at gøre dig mere attraktiv for arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet.
Med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tilgang prioriterer vi et godt samarbejde og den enkeltes faglige og personlige udvikling. Derfor søger vi en studentermedhjælper, der fagligt og menneskeligt passer til vores værdier: Ansvarlig, Engageret og Udvikling.
Det praktiske
Stillingen er 15 timer om ugen, som du i dialog med din leder planlægger og aftaler ud fra dit studie og eksamensperioder.
Arbejdstiden placeres inden for almindelig kontortid.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lasse Thygesen
Titel.: Chef for Controlling
Tlf.: 63 17 19 30
E-mail.: [email protected]
Ansøgningsfrist:
23. februar 2025 Søg stillingen Det moderne liv kræver energi – og et moderne energiselskab. Hos Energi Fyn arbejder vi for udviklingen af en bæredygtig energiforsyning til virksomheder og private med høje forventninger. Vi ser det som vores opgave at levere løsninger, der gør det nemt for vores kunder - uanset om behovet er driftssikker og konkurrencedygtig energi, lynhurtigt internet eller rådgivning om besparende energiløsninger. Som andelsselskab er Energi Fyn ejet af 210.000 andelshavere, vi dækker mere end 3/4 af Fyn og beskæftiger ca. 330 medarbejdere. Vi støtter aktivt fynsk forenings- og erhvervsliv i form af sponsorater og fonde. Se mere os som på www.energifyn.dk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: