New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikanter til samfunds- og erhvervsanalyser

Teknologisk Institut


Vil du være med, når vi finder svar på store samfundsudfordringer i Danmark og Europa? Så er du måske vores nye praktikant i efteråret 2025. På Teknologisk Institut i Aarhus søger vi en eller flere praktikanter, som vil være med forrest, når det gælder analyser om fremtidens teknologi, erhverv og kompetencebehov.
Fagligt udbytte
Som praktikant hos os bliver du en del af et dynamisk og fagligt udfordrende konsulentmiljø. Vores arbejde er præget af resultatorienteret teamwork, hvor omgangstonen er uformel, og stemningen er præget af godt humør. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige aktiviteter i forbindelse med både nationale og internationale opgaver. Hos os er det kunderne og markedet, der bestemmer arbejdsopgaverne, så du skal være parat til at tage imod nye udfordringer. Vi garanterer, at du får afprøvet metodeværktøjskassen i praksis og får en smagsprøve på en karriere i konsulentbranchen. Og vi vil gøre vores ypperste for at tilrettelægge et forløb, som både udfordrer dig og matcher dine faglige interesser.

Praktikopholdet er ulønnet med opstart 1. september og forventet afslutning i december 2025. Under praktikopholdet får du en personlig vejleder, der vil give dig løbende feedback, så dit faglige udbytte bliver så stort som muligt. Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid, men kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie, hvis du samtidig vælger at følge et eller flere fag.

Samfundsvidenskabelig baggrund
Du er formentlig studerende på en lang videregående uddannelse som fx statskundskab, økonomi, uddannelsesvidenskab, medievidenskab eller lign. Du har interessen og lysten til at arbejde med projekter, der indebærer mange forskelligartede opgaver. Derudover forventer vi, at du:

  • Har gode kvalitative eller kvantitative metodiske færdigheder, og meget gerne begge dele
  • Er nysgerrig på nye teknologier og brugen af AI
  • Problemfrit kan begå dig på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
  • Er dygtig til at kommunikere budskaber til forskellige målgrupper

Vi arbejder for at understøtte beslutninger - nationalt som internationalt
Du bliver en del af Erhverv & Samfund på Teknologisk Institut, hvor vi arbejder med policy-analyser, evalueringer, udredninger og fremsyn for bl.a. EU-Kommissionen, ministerier, styrelser, regioner, kommuner og faglige organisationer. Vi er 15 konsulenter i centeret fordelt på kontorerne i Taastrup og Aarhus. Vi arbejder med teknologiske fremsyn, uddannelsespolitik, erhvervsudvikling og grøn omstilling af brancher. Vores gode renommé gør, at vi har et tæt forhold til en række nøglekunder, hvor vores rådgivning ofte spiller direkte ind på den politiske beslutningsproces.

Du bliver samtidig en del af Teknologisk Institut, som med mere end 1.100 medarbejdere er blandt Danmarks største rådgivningsvirksomheder. Vores adelsmærker er ekspertise og integritet, og i vores tilgang er vi resultatorienterede og skaber ofte banebrydende løsninger.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Christina Løth Andersen på telefon 7220 2975.

Vi holder løbende samtaler, og ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 25. april 2025.

Lokation: Aarhus

Ansøgningsfrist: 25 Apr 2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 April 2025
NewTech & AI
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Teknologisk Institut

Main office: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2747123//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT