Supply Chain Management praktikant
Deco Group A/S
Bliv Supply Chain praktikant hos Deco Group i efteråret 2025
Er du vild med Supply Chain Management, indkøb og lagerstyring?
Så er muligheden her nu for et spændende praktikforløb hos Deco Group AS i Randers.
Hvad laver vi hos Deco Group?
Vi udvikler og distribuerer gardiner og markiser, og er markedsledende i Danmark. Lige nu leder vi efter en praktikant, der trives i et tempofyldt miljø og er klar til at udfordre sig selv. Dette er en din chance for at opbygge værdifuld erfaring i en international virksomhed.
Dine ansvarsområder og opgaver
Ambitionerne i Deco Group er høje, og der er god plads til at udvikle sig både fagligt og personligt. Dine typiske opgaver vil afhænge af dit uddannelsesområde, og der er rig muligheder for tværfagligt samarbejde mellem de forskellige fagområder. Eksempler på opgaver, kan være:
- Indkøbs- og samhandelsaftaler
- Optimering af lagerdriften med fokus på effektivitet og kapacitetsoptimering
- Flowoptimering for at reducere leveringstider
- Optimering af disponeringssystemer (MOQ, Lead time, Service levels)
- Opsætning og opfølgning af KPI'er
Vi tilbyder dig
- Et praktikforløb, der er skræddersyet til dig og din udvikling
- Udfordrende og varierede opgaver, der giver dig mulighed for faglige udfordringer
- Et afslappet arbejdsmiljø, hvor kolleger er ivrige efter at dele faglig viden og erfaringer
- Et fleksibelt praktikforløb, hvor timeantal og længde passer til dine studier
- Gratis frokostordning, frisk frugt, lækker kaffebar og gratis parkering.
Vi forestiller os, at du:
Studerer inden for Supply Chain Management, logistik, økonomi eller lignende. Har en analytisk tilgang til opgaverne. Har stærke færdigheder inden for Excel og en generel IT-forståelse.
Er initiativrig og er villig til at tage ansvar og har en positiv indstilling samt vilje til personlig udvikling.
Praktikperiode:
Vi søger praktikanter til efteråret 2025, med opstart omkring august/september, men vi er fleksible med hensyn til datoer. Vi tager hensyn til afleveringer, opgaveskrivning og eksaminer i perioden. Praktikken er ulønnet.
Arbejdstid- og sted:
Arbejdstiden er normalt mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-15.30. Vi holder til på Bronzevej 8, 8940 Randers SV, hvor det er nemt at komme til med offentlig transport og bil.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Er et praktikforløb hos Deco Group noget for dig? Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til Henriette Lindberg Glerup, rekrutteringsansvarlig, på [email protected]. Har du spørgsmål om opgaverne eller praktikperioden, er du velkommen til at kontakte Patrick Østergaard Olesen på tlf. 2874 2387.
Afdeling:
Lokation: Randers
Ansøgningsfrist: 18 Jul 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: