New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedarbejdere til opbygning af fremtidens forsvar i Forsvarsministeriet

Forsvaret



Vil du være med helt inde i maskinrummet og bidrage til gennemførelsen af en historisk styrkelse af forsvaret? Kan du se dig selv arbejde for national og international fred, frihed og sikkerhed? Trives du i en rolle med mange samarbejdsflader? Så har du muligheden nu!

Om os
Europa og Danmark står midt i en af de største sikkerhedspolitiske kriser siden anden verdenskrig og arbejdet for demokrati, fred og frihed har aldrig været vigtigere. Med det nyligt indgåede forsvarsforlig står Forsvarsministeriets område over for en historisk styrkelse og en omfattende strategisk forandring.

I Forsvarsministeriet vil du sammen med dine kollegaer have ansvaret for at sikre sammenhæng mellem politik, økonomi, strategi og implementering på Forsvarsministeriets område. Forsvarsministeriets koncern er den største i staten og vil med det nye forsvarsforlig med en rammeaftale på 190 mia. kr. i de kommende år vokse og udvikle sig betydeligt.

Vores hverdag er præget af forberedelse af politiske forhandlinger, betjening af politiske beslutningstagere, anskaffelser i milliardklassen, sikkerhedspolitisk samarbejde med andre NATO-lande samt store budget-, analyse- og implementeringsopgaver.

Du vil komme til en arbejdsplads, hvor vi er bevidste om vores ansvar. Vi arbejder for, at danskerne får mest mulig forsvar for pengene, og vi motiveres af at bidrage til fred, frihed og demokrati for Danmark og i udlandet.

Om stillingen
I stillingen som studentermedarbejder i Forsvarsministeriets Koncernøkonomi vil du komme helt ind i Slotsholmens maskinrum, de politiske beslutningsprocesser, gennemførelsen af politiske beslutninger og forsvars- og sikkerhedspolitiske dagsordener. Du vil herigennem få mulighed for at lære meget og få værdifuld erfaring, og vi har stærkt fokus på, at du kan få muligheder for at udvikle dig fagligt.

Konkret søger vi studentermedarbejdere, der kan bidrage til arbejdet med oplæg til politiske beslutninger samt økonomisk og organisatorisk styring af Forsvarsministeriets koncern, som udover at være den største i staten også skal vokse og udvikles betydeligt i de kommende år.

Som studentermedarbejder vil du således bistå dine kollegaer i udarbejdelsen af politiske beslutningsoplæg, der vedrører udviklingen af forsvaret og andre samfundsvigtige opgaver, som ministerområdet varetager. Det er en af vores fornemmeste opgaver at sikre korrekt og effektiv betjening af ministeren, regeringen og Folketinget.

Stillingerne er placeret i flere forskellige kontorer i afdelingen for Koncernøkonomi, som bl.a. har til opgave at styre og udvikle den overordnede økonomi på ministerområdet.

Du kan se vores organisation og de enkelte kontorer på: https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/-forsvarsministeriets-organisationsdiagram-10-2024-.pdf

Om kandidaten
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant akademisk uddannelse, som f.eks. stud.scient.pol., stud.oecon., stud.polit., stud.merc. eller stud.scient.adm.

Det er vigtigt, at du motiveres af arbejdet med at styrke forsvaret, og at du interesserer dig for at styre og udvikle organisationer. Vi forventer, at du tager ansvar, udviser engagement og har lyst til at bidrage til en forvaltning, som borgerne kan have tillid til.

Den stærke kandidat;

  • har stærke faglige og analytiske kompetencer og god talforståelse.
  • sætter en ære i at løse sin opgave med høj kvalitet og til tiden og ønsker at udvikle sig fagligt
  • kan bidrage til at sikre gode samarbejdsrelationer på tværs af departementet, ministerområdet og centraladministrationen, også under travle og omskiftelige vilkår.
  • har evnen og viljen til at bistå sine kollegaer i formidlingen af komplekse fagområder klart og præcist i mundtlig og skriftlig form.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for kontorfunktionærer i staten HK/STAT.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Helene Holst Vestergaard på tlf. 3266 5026.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores kontorchefer Kenneth Bo Nielsen (28 79 20 59), Jonas From Soelberg (20 97 88 37) eller Mads Aleksander Daugaard Buhl (24 94 43 96).

Du kan også kontakte vores souschefer Thomas Boisen Westh (61 87 16 41), Lena Gammelgaard Haxthausen (20 57 02 03) eller Mads Roden (61 87 16 32).

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde i Forsvarsministeriets departement, kan du kontakte specialkonsulent Christian Reimers-Larsen på 40 32 50 33.

Ansøgningsfrist den 02. marts 2025.

Søg stillingen allerede i dag, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale. I forbindelse med ansættelsesprocessen kan du blive bedt om at gennemføre en person- og færdighedstest.

Hvis du vil vide mere om rekrutteringsprocessen kan du kontakte HR-partner Line Hesselland på 32 66 58 78.

Du er velkommen til at angive i din ansøgning, hvis du har konkret interesse for særlige opgaver. På baggrund af din profil vil vi finde en stilling, der passer til dine ønsker og kompetencer.

Du søger stillingen ved at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kolleger i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.

Fakta

Application due
02-03-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
20 timer/ugen

Position category
Position type
Studiejob

Workplace
København by

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 March 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2749039//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT